GUDP-konference – Proteiner for fremtiden

Deltog du ikke selv?  Læs vores udsendtes oplevelser fra konferencen "Proteiner for fremtiden".  

Der var 150 deltagere samlet i Aarhus den 3. februar 2022 til konferencen ”Proteiner for fremtiden” arrangeret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), og deltagerne kom fra en række myndigheder, landbrug, fødevareproducenter og forskningsinstitutioner. GUDP, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, uddeler årligt 200 mio. kr. i portioner af 0,25-15 mio. kr. til projekter, der understøtter udvikling og demonstration af teknologier til grøn omstilling. Støtteprocenten ligger fra 25% til 90% af projektomkostningerne. 

Konferencen blev åbnet (via video) af fødevareminister Rasmus Prehn, der i korte træk pointerede, at han ønsker mere forskning i CO₂-reduktion fra den animalske produktion, flere kostråd om mindre kød i danskernes kost, udvikling af nye kilder til foderprotein samt udvikling af attraktive plantebaserede fødevarer.

Mikael Thinghuus, formand for GUDP’s bestyrelse, bød velkommen og talte for en bred tilgang til udviklingsarbejdet, hvor mange og forskelligartede udviklingsprojekter skal frembringe klimavenlige fødevarer. Dette er at foretrække frem for store enkeltprojekter, mente han. Han slog i øvrigt på, at det er meget vigtigt at indtænke efterspørgslen på det, der udvikles. Det nytter ikke med produkter og processer, der lever op til alle klimakrav, hvis der ikke er kommerciel efterspørgsel til at drive udbredelsen frem.

Claus Felby (senior VP Biotech) fra Novo Nordisk Fonden, der i 2021 uddelte 8,5 mia. kr. til forskning og udvikling (til sammenligning indeholder finansloven ca. 25 mia. kr. til forskning), pointerede, at biodiversiteten i verden er presset, fordi vi mennesker ”fylder” for meget, når vi i dag anvender 38% og i 2050 vil anvende ca. 66% af klodens landareal til landbrugsproduktion, og når 70% af landbrugsarealet anvendes til foderproduktion. Uagtet at plantebaseret kost er i vækst, så vil vi med den aktuelle vækstrate kun have nået ca. 6% af den nødvendige omstilling i 2030, fortalte han. Claus Felby talte for, at der skulle tages flere chancer og risici med projekter, der fremmer non-animalske fødevarer som fx planteanaloger, fermentater, insekter osv. Han mente, at det var nødvendigt at tænke idé og udvikling før businesscase, da man ellers overser uerkendte muligheder. Retorisk spurgte han deltagerne i salen: ”Hvis du skulle tage mere risiko i dine projekter, hvad ville du da gøre?” Claus Felby pointerede, at store forandringer historisk har vist sig at kræve tre ben: innovation, politisk vilje og en stærk stat. Eksempler herpå er økologi og vindmøller.

Professor i forbrugeradfærd Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet fortalte, at der i hovedsagen var 4 vigtige tilgange til at opnå større forbrugerdrevet omstilling mod plantekost.

• For det første er det vigtigt at satse på mange små forandringer frem for få store. Udfordringen er kompleks, og ikke alle adfærdsændringer nås på same måde. Det handler om at forsøge sig frem for at finde ud af, hvilke tiltag der virker bedst. 
• For det andet er det nyttigt at lære af tidligere erfaringer med store omstillinger. På relativt kort tid er der eksempelvis sket store forandringer i synet på tobak, økologi og vindmøller. Fokus på madspild, økologi og fuldkorn i kosten er andre eksempler på omstillinger, der langt hen ad vejen er lykkedes. I denne kontekst er det også relevant at søge inspiration i, hvordan andre lande håndterer omstillingsprocesser.
• For det tredje fortalte professoren, at adfærdsændringer typisk tager fart, når over 1/4 af forbrugerne tilvælger noget nyt. Herfra opstår en vis selvforstærkende effekt. Typisk er kvinder, unge og byboere de første til at tage nyt til sig, og det kan derfor være en fordel at starte med disse grupper.
• For det fjerde er det vigtigt med diversitet i det, der tilbydes, da forbrugere identificerer sig forskelligt ift. nye løsninger.

Herefter fulgte 4 præsentationer fra GUDP-projekter. 

• I projektet TailorGrass deltager Vestjyllands Andel, Ausumgaard, R&D Engineering & Automation og SEGES i at udvinde protein af græs til foderbrug som alternativ til sojaimport. Proteinfraktionen udgør ca. 3%, og restmaterialet anvendes til biogas.
• I projektet NekstPro samarbejder Professionshøjskolen Absalon, Københavns Universitet, Hanegal, Organic Plant Protein, Quinoa Quality og Møllerup Brands om at finde frem til blandinger af proteinkilder, der ved ekstrudering frembringer velsmagende køderstatningsprodukter med optimal aminosyresammensætning. 
• Formålet med SeaSus-protein er at udvikle funktionelle proteinprodukter fra dansk tang ved at teste effekten af bioraffinering (fermentering, ekstraktion og tørring) på kvaliteten af proteinfraktioner fra fire nordiske tangarter samt optimere metoder til ekstraktion af protein fra disse. Deltagerne er: Aarhus Universitet, Nordisk Tang ApS, Danish Marine Protein A/S, HedeDanmark og Orbicon A/S.
• Netværk for fremtidens planteproteiner er et netværksprojekt, som skal fremme det plantebaserede fødevareerhverv i Danmark. Projektet vil facilitere udveksling af idéer og viden mellem en bred vifte af aktører i værdikæden fra primærproduktion til detailhandel, forskere, vidensinstitutioner, organisationer og politikere. Netværksprojektet afholder netværksmøder og seminarer, som henvender sig til aktører i hele værdikæden fra det primære landbrug, over forarbejdning, detailhandel og grossister til virksomheder inden for foodservice. Desuden håber netværket at involvere organisationer, myndigheder og politikere. Deltagere i projektet er Dansk Vegetarisk Forening, Coop Analyse, Plantebranchen, Videnscenter for Fødevareudvikling, Meyers, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet Tænk, Aarstiderne og Concito.

Efter en (kødfri) frokost var der lagt op til gruppearbejde, hvor deltagerne skulle diskutere, hvordan der kunne laves gode værdikæder, således at alle aktører kan se en økonomisk fordel i at fremme grønne produkter. Ved den efterfølgende paneldiskussion var der langt fra konsensus, men mange ønskede sig, at detailhandlen gjorde mere for at give flere nye produkter mere hyldeplads, eksponering i længere tid og med lavere margin på priserne. Der blev også kaldt på deregulering i EU-lovgivningen og mere politisk handling generelt. Og så blev det fremhævet, at planteprodukterne bør have et eget liv og ikke designes som kødanaloger.

Afslutningsvis var der paneldebat med Sisse Fagt (DTU Fødevareinstituttet), Ulrich Kern-Hansen, (Organic Plant Protein) og Lars Hvidtfeldt (Danish Quinoa Group).

I korte træk var budskaberne:

• at det er vigtigt at have fokus på hele værdikæden inklusive sidestrømme
• at det skal være let at spise grønt, og at mænds lave grøntforbrug bør have speciel opmærksomhed
• at bevillingsgivere (som GUDP) bør være mere risikovillige
• at der efterspørges standardiserede værktøjer til udregning af centrale klimabelastningstal
• at der skal satses på mange forskelligartede projekter for at kunne afsløre, hvad der virker

Konferencen var fint tilrettelagt, stemningen var god, og deltagerne var engagerede. Vel handlede konferencen om fremtidens grønne proteiner, men noget man kunne have savnet, var en diskussion af muligheder for inklusion af kød i de fremtidige løsninger. Når den grønne fødevareomstilling er svær, er det i høj grad, fordi der savnes erstatninger for den gode smag og ernæringskvalitet, som kødet kan byde på. Det ville derfor have været interessant at undersøge, i hvilket omfang eksempelvis hybridprodukter (kød+plante) kunne have en plads i omstillingen. Tilsvarende er der gode muligheder for at beholde kød i kosten ved at minimere de 20% kød, der ender som madspild (FAO 2011) eller erstatte noget oksekød med gris og kylling. For ikke at tale om blot at spise mindre kød i det hele taget, da vi i Vesten, uden problemer, kunne halvere proteinindtaget i kosten. (FAOSTAT 2012)

Programmet for konferencen kan tilgås her og udvalgte præsentationer her.

Kilder:

FAO 2011 Global food losses and food waste – Extent, causes and prevention. Rome

FAOSTAT 2012 Food and Agriculture data