Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Nyt fra AOAC-konferencen 2019

Steffen Lynge Jørgensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 64.

Nyt fra AOAC-konferencen 2019

Vi har samlet udvalgte nyheder fra AOAC Europe NMKL NordVal International Symposium afholdt i juni 2019, hvor fokus bl.a. var på moderne DNA sekventeringsanalyser.

”Omics” er blevet et udtryk for studier af organismer, gener og proteiner, der er baseret på sekventeringsteknologi. Nu er udviklingen af teknologi, pris, tilgængelighed samt computerkraft til analyser ved at nå til et punkt, der gør sekventering meget interessant og tilgængelig for fødevareindustrien. Der var flere interessante indlæg og diskussioner om, at der er brug for klare guidelines og iso-standarder til fx prøveindsamlingsmetoder, udføring af sekventering og dataanalyse relateret til disse nye teknologier.

”Metagenomics” er studier af al DNA i en prøve. Denne teknik er nået til et punkt, hvor man med stor præcision kan beskrive mange organismer og deres gener i en og samme prøve. Man kan altså lede efter udbredelsen af en bestemt organisme, et bestemt enzym eller helt specifikke gener for fx antibiotikaresistens. Teknologien har et stort boom lige nu, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Datamængderne er ekstremt store, og de enkelte datasæt vil kunne benyttes til mange forskellige formål, da analysen ikke er målrettet en bestemt organismegruppe eller ét bestemt gen. Der var derfor også en diskussion om tilgængeligheden af sådanne datasæt.

Små håndholdte devices med meget høj sensitivitet til at detektere allergener eller mikroorganismer kommer løbende på markedet. Målet er, at disse devices kan certificeres i henhold til Norval- eller Iso-standarder, men der er fortsat diskussion om, hvordan prøvetagning og databehandling skal foregå. For hvilken del af pizzaen skal testes for spor af allergener? Og hvordan testes en hel leverpostej repræsentativt for tilstedeværelsen af én Listeria bakterie?

CRISPR-Cas9 er en revolutionerende metode til at genmodificere DNA. CRISPR-Cas9 er en slags molekylær saks og en del af en normal bakteriel forsvarsmekanisme, hvor bakterierne bruger CRISPR-Cas9 til at genkende og klippe i genetiske fremmedlegemer fra fx virus, der smitter bakterier. Det er blevet så let og tilgængeligt, at ”gen-byg-selv-kits" nu kan købes, hvor man selv kan genmodificere bakterier hjemme i køkkenet. Diskussionen gik på, om alle og enhver skal have adgang til og mulighed for at kunne genmodificere bakterier.

Der var også oplæg og posters om nyeste forskning inden for detektion af patogene bakterier i fødevarer, såsom Listeria monocytogenes, Campylobacter, Salmonella og Shigatoxin producerende E. coli. Alle metoder er baseret på molekylære teknikker, og de viser meget høj sensitivitet, er brugervenlige og hurtige, ofte med svartid inden for et par få timer – problemet er dog stadig prøveforberedelsen, da disse moderne molekylære metoder ofte er basereret på prøvemængder på et sted imellem 1 µl og 1 ml. Normalt skal der påvises et fravær af sygdomsassocierede bakterier i 25 g produkt. Men populært sagt: "Hvordan får man 25 g leverpostej ned i et 1 ml rør”? Den nuværende løsning er at tilføje et opformeringstrin (oftest 18-24 timer) før selve analysen. Dette resulterer i, at en analyse, hvor en molekylær metode benyttes, ikke kan give svar i realtid, når prøveforberedelsen tælles med.

 

NMKL er et samarbejde mellem de fem nordiske lande, hvis opgave er at organisere, udvikle og godkende guidelines og metoder til laboratorieanalyser af fødevarer.

 

Støttet med midler fra Svineafgiftsfonden