Projekt - Fordøjelighed af proteiner til fiskefoder
Bæredygtig udvikling af akvakulturen, bestemmelse af proteinfordøjelighed af foder til ørreder
Projektstart juni 2007. Forventet afslutning december 2010.
Projektet er afsluttet.
De stigende priser på fiskemel får foderproducenterne til at afprøve andre typer af proteinkilder til fremstilling af fiskefoder, bl.a. til dambrugsørred. Ikke alle proteinkilder er lige fordøjelige for fisk, og i projektet arbejdes der med at etablere en laboratoriemetode, der kan bedømme egnetheden af alternative proteinkilder i fiskefoder. I dag vurderes foder og proteinfordøjelighed ved langvarige og omkostningstunge fodringsforsøg. En hurtig laboratoriemetode vil sikre en rationel produktudvikling og reducere erhvervets afhængighed af marine råvarer.
Mål for projektet
- Anvende alternative proteinkilder til fiskefoder
- Etablere en laboratoriemetode til bestemmelse af proteinfordøjelighed for fisk
- Nøjagtig og effektiv kvalitetsvurdering af råvarer og færdigfoder
Deltagere
- Teknologisk Institut i samarbejde med to danske fiskefoderproducenter og DTU Aqua.