Projekt - Oprensning af biogas
Udvikling af CO2-selektiv biogasmembran
Projektstart 10.2011. Forventet afslutning 09.2013.
Projektet har fokus på udvikling af zeolitbaseret membraner, der kan benyttes til rensning af biogas. Biogas produceret i en anaerob biogasreaktor indeholder 25 til 45 % kuldioxid. Dette er uhensigtsmæssigt, hvis gassen skal distribueres i naturgasnettet.
I dag findes kommercielle løsninger som fx kryo-destillering, pressure swing absorption og skrubbe-teknologi. Imidlertid er disse teknologier investeringstunge eller ressourceforbrugende. En membranløsning forventes at være både billigere i indkøb og drift.
Mål for projektet
- Syntetisere zeolitter med høj selektivitet for CO2
- Udvikling af CO2-selektiv membranmateriale
- Udvikle prototype af membransystem
- Afprøvning af membransystem
- Afdække konkurrencedygtighed i forhold til eksisterende separationsteknologier
Deltagere
- Teknologisk Institut
- Totax A/S
- Energinet.dk