Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Sensoriske hurtigmetoder

Anne Camilla Bejerholm

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 59.

hurtig

Sensoriske hurtigmetoder

En sensorisk hurtigmetode er kendetegnet ved, at den er hurtig at gennemføre, idet der kræves et minimum af træning før bedømmelsen, og der typisk laves få eller ingen gentagne bedømmelser af det samme produkt. Den viden, man får ud af en hurtigmetode, er god i fx en produktudviklingssituation, hvor man vil have et svar på, i hvilken retning man vil gå. Der findes forskellige metoder, der kan anvendes af et trænet panel (DMRI’s eller virksomhedens eget), af et ekspertpanel eller af forbrugere – fx jeres kollegaer, der bliver spurgt i en frokostpause. Følgende metoder kan vælges, afhængig af hvad man ønsker at undersøge:

Parvis sammenligning. Metoden bygger på en sammenligning af et produkt i forhold til en reference (parvis sammenligning) ud fra nogle foruddefinerede egenskaber. Metoden kan anvendes ved leverandørskifte af en ingrediens og andre recepttilpasninger, men også til holdbarhedsvurdering og klagehåndtering. Der kan bruges trænede dommere eller eksperter.

Mapping by DMRI. Et givet antal produkters indbyrdes sensoriske forskelle og/eller ligheder vurderes, ved at produkterne placeres på et stykke A3-papir i henhold til disse indtryk. Kortlægningen kan enten være global (frit valg af indtryk så som udseende, lugt, smag og konsistens) eller partiel, hvor dommerne kun vurderer produkterne i henhold til en præciseret egenskab, fx tekstur. Samtidig noteres de egenskaber, man synes, beskriver prøverne. Metoden kan anvendes som screeningsmetode i produktudvikling, til sammenligning af konkurrentprodukter og til holdbarhedsundersøgelser. Der kan anvendes såvel trænede dommer som forbrugere/utrænede dommere.

CATA (Check all that apply). Et antal ord, der forventes at karakterisere produkterne, udvælges, og dommerne vælger de ord, de mener, passer på produktet (’tjekke’ de ord af, der ’apply’). Der kan både være tale om holistiske ord som klistret, frisk, appetitlig og børnevenlig eller mere beskrivende ord som mør, sprød og gul. Metoden kan kombineres med at spørge, hvor godt dommerne kan lide produktet, hvorved man kan se, hvilke egenskaber ved produktet der får dem til at kunne lide eller ikke lide det. Metoden er især velegnet til forbrugere.

Holistic by DMRI. Den holistiske tilgang bygger på en helhedsopfattelse baseret på den enkelte dommers umiddelbare association omkring et givet produkt i forhold til såkaldte helhedsord som traditionel, sommerlig, børnevenlig, smørbar m.v. Metodens resultater er unikke ved at kunne fungere som bindeled mellem sensorik og marketing, da ordene er umiddelbart anvendelige i begge sammenhænge. Metoden er tillige velegnet til mindre forbrugerundersøgelser eller ekspertvurderinger.

Just-about-right. I metoden vurderer dommerne nogle givne egenskaber, fx salt, sød, hårdhed etc., i forhold til om de synes, der er for lidt, for meget, eller om de er ok i produktet. Metoden er velegnet, hvis man ikke har en reference, man kan sammenligne med, men i stedet vil lave et produkt, der skal have en bestemt kvalitet. Metoden egner sig især til eksperter, der ved, hvordan den afsluttende produktkvalitet skal være. 

Forskelstest. Den mest anvendte forskelstest er triangeltesten. Her serveres tre prøver – to er ens, og den sidste er forskellig. Dommerne skal blot udpege den prøve, der er forskellig. Der tælles op, hvor ofte de har udpeget den rigtige, og det kan dermed ses, hvorvidt prøverne er signifikant forskellige fra hinanden. Metoden egner sig, hvis man kun ønsker at vide, hvorvidt der er (statistisk sikker) forskel mellem to prøver, fx i klagesager, og kan gennemføres med trænede eller utrænede dommere.

 

Kursus: Effektiv fødevarebedømmelse i praksis

Kursus Fødevarebedømmelse – instruktion one-to-one