Send det rigtige produkt på markedet

Pia Ingholt Hedelund

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 47.

Smagsbokse i fødevareteknologi

Send det rigtige produkt på markedet

Du kender situationen. I står med forskellige prototyper, og I har jeres klare favoritter fra jeres egne smagninger. Men er det også målgruppens favorit? Det kan I få svar på via sensoriske analyser og forbrugertests på Teknologisk Institut.

Akkreditering øger sikkerheden i resultaterne

Teknologisk Instituts sensoriske laboratorium i Aarhus er akkrediteret, hvilket understøtter sikkerheden i resultaterne. Forbrugertests udføres efter samme standarder og metoder, så man også der får samme sikkerhed i sine resultater og får sendt de rigtige produkter på markedet.

”Akkrediteringen betyder, at vi kan tilbyde den absolut højeste sikkerhed i resultaterne til vores kunder. De fleste af vores kunder smager selv på deres produkter, men sender de mest kritiske lanceringer til test hos os. Kunden er jo ikke selv nødvendigvis repræsentant for målgruppen, selvom de har kompetence i at smage på produkterne og kan lide dem. Det koster dyrt at sende det forkerte produkt på markedet. Derfor kan det betale sig at vælge en akkrediteret udbyder af sensoriske tests, ” uddyber Pia Ingholt.

Trænede smagsdommere

For at opnå produktsucces er det kritisk at leve op til forbrugerens forventninger. Ved sensoriske analyser beskrives og analyseres fødevarers egenskaber objektivt ved brug af menneskets sanser. Hermed kan produkters sensoriske forskelle og ligheder beskrives og dokumenteres. Den sensoriske profilering kan kombineres med forbrugertests for at forstå, hvilken betydning de sensoriske egenskaber har for forbrugernes præferencer.

Til formålet har Teknologisk Institut et panel af 30 trænede smagsdommere, som gennemfører smagstestene under kontrollerede forhold i op til 24 smagsbokse samt en stor forbrugerdatabase med forbrugere fra forskellige målgrupper.

”Vi adskiller os på, at de sensoriske analyser udføres af trænede professionelle smagsdommere, som er i stand til at smage meget små forskelle på produkternes spisekvalitet. I vores forbrugeranalyser vurderer forbrugerne, hvor godt de kan lide produkterne, og hvad der kan forbedres på for at spisekvalitet eller design lever bedre op til deres forventninger,” forklarer specialist Pia Ingholt, som står for afprøvningerne på Teknologisk Institut sammen med sine kollegaer.

Smagsbokse forhindrer påvirkning fra andre forbrugere

Både de sensoriske analyser og forbrugertestene test foregår i akkrediterede smagsbokse, således at de professionelle dommere og forbrugerne er skærmet fra forstyrrelser fra omgivelserne.

”Dette er en klar fordel i sammenligning med traditionelle hall tests, da forbrugeren ikke bliver påvirket af andre forbrugeres reaktion eller den fysiske kontekst. Teknologisk Institut kan dog også gennemføre de mere traditionelle hall-tests eller hjemmetests, hvis disse er bedre egnet til formålet. Til alle typer test rekrutteres der via vores store forbrugerdatabase”, uddyber Pia Ingholt.

Fakta om akkreditering

  • Akkreditering øger sikkerheden for, at produkter eller ydelser lever op til fastsatte eller anerkendte specifikationer for både kvalitet og sikkerhed.
  • Akkreditering opnås ved at have velbeskrevne procedurer og ved løbende at kontrollere, at man lever op til disse procedurer i praksis.
  • Akkreditering vedrører også tekniske forhold såsom udstyr, registrering, sporbarhed, materialer og måleresultater.
  • Akkreditering er i Danmark lovgivningsmæssigt baseret på en EU-forordning, som er implementeret med bekendtgørelser om akkreditering af virksomheder.
  • Akkrediteringen udstedes af DANAK for 4 år ad gangen. I perioden gennemføres der 2 kontrolbesøg.
  • Ved fornyelse gås alle procedurer igennem for at sikre, at stedet fortsat lever op til alle standarder, og virksomhederne dermed får den forventede fordel af akkrediteringen.
  • Smagsdommerne bliver også valideret for at sikre, at de kan differentiere og adskille produkterne godt nok og dermed smage forskel.