
Social bæredygtighed i nyt botilbud
Aalborg Kommune ønskede at opføre et botilbud for udviklingshæmmede, der skulle skabe øget livskvalitet hos beboerne. Teknologisk Institut stod for forundersøgelser, anbefalinger og formulering af sociale specifikationer til det endelige byggeprogram.
Aalborg Kommune satte fokus på social innovation med et nyt botilbud for mentalt handicappede. Kommunen havde et ønske om at skabe øget livskvalitet for beboerne gennem bl.a. indretning og aktiviteter. Derfor bad de Teknologisk Institut om at gennemføre en omfattende forundersøgelse og analyse om behov og ønsker hos beboere og pårørende.
Analyse og Erhvervsfremme - hvem er vi?
Forundersøgelsen tog afsæt i:
- Interview med beboere, pårørende og ledere af botilbud
- Visionsworkshop med bl.a. politikere, kommunale ledere, beboere og pårørende
- Besøg hos institutioner, virksomheder og foreninger i lokalområdet
- Besøg i beboernes nuværende hjem. Her blev beboerne også bedt om at tage billeder af deres liv, hverdag og tanker om det gode liv.
Læs mere om vores arbejde med social innovation og ny velfærd
Fokus på livskvalitet
Med udgangspunkt i forundersøgelsen sammenfattede Teknologisk Institut en række principper, som byggeriet burde tage højde for. Helt overordnet fokuserede principperne på at øge beboernes livskvalitet gennem den fysiske indretning og ved at integrere lokalområdets mange uudnyttede ressourcer. Desuden blev der formuleret en række anbefalinger til den sociale vedligeholdelse af institutionen, når byggeriet stod færdigt.
Læs hele rapporten fra 2015 her:
Vi er specialister i social innovation
Teknologisk Institut er en af Danmarks førende spillere inden for social innovation og ny velfærd. Vi trækker på international forskning og giver dig konkrete redskaber til at nytænke velfærd. Vi tilbyder evalueringer, workshops, strategiarbejde, analyser og udviklingsforløb. Når du vælger os, er du desuden sikret en neutral samarbejdspartner, da vi arbejder uvildigt.