Stort potentiale for droner med lang flyvetid

Kristian Oluf Sylvester-Hvid

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 34.

Deltagere på konference kigger på droner og brændselsceller

Stort potentiale for droner med lang flyvetid

December 2016

Med brændselsceller som energisystem kan droner flyve både lettere og længere end på batteri. Det var der fokus på, da Teknologisk Institut Nanoproduktion og Mikroanalyse holdt oplæg på konferencer i Odense og Aarhus den 1. december.

Potentialet for dansk droneteknologi er stort, hvis vi forstår at udnytte det. Det er der god grund til, for erhvervslivet viser stigende interesse for den flyvende robot. Internationale erfaringer viser, at dronerne kan bruges til langt mere end foto og videooptagelser. For eksempel kan fremtidens droner overvåge marker, monitorere forurening i byer og inspicere bygninger.

Nødvendigt med længere flyvetid
De nye anvendelsesmuligheder kræver dog, at dronen kan flyve i længere tid end de nuværende to-tre timer på batteri. Her kommer brændselscellen på banen. På brændselsceller kan dronen flyve i op til 24 timer og samtidig holde en lav vægt.

– Vi arbejder med brændselscellesystemer, der fx omsætter brint til energi. Brint vejer i sig selv væsentligt mindre end andre energibærere og kan på nuværende tidspunkt give små fastvinge-droner op til tre gange længere flyvetid.

Branchen efterspørger nye energisystemer
Netop derfor var brændselsceller omdrejningspunktet, da Teknologisk Institut holdt oplæg den 1. december. I Aarhus deltog vi på konferencen Avanceret Energilagring, og i Odense deltog vi på medlemskonferencen for det danske dronenetværk UAS Denmark.

Begge arrangementer tiltrak mange gæster, og interessen for nye energisystemer var stor.

– Det er godt at blive bekræftet i, at branchen har brug for nye energisystemer til droner. Med brændselsceller kan dronerne flyve længere og løse flere opgaver. Det handler om at realisere potentialet.

Læs mere om vores arbejde med brændselsceller til droner

Konferencedeltagere lytter til oplæg
Deltagere på UAS-konferencen i Odense lytter til oplæg