Strategisk forskningscenter for energineutralt byggeri - Varmepumper vs. elvarme

Søren Østergaard Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 88.

Strategisk forskningscenter for energineutralt byggeri - Varmepumper vs. elvarme

Installation af varmepumper er blevet et populært tiltag i nybyggeri for at kunne overholde bygningsreglementets energirammer, idet varmepumper typisk har en effektivitet (COP) på over 2,5, som er primærenergifaktoren for el anvendt i bygninger. Ved en COP på mere end 2,5 leverer varmepumpen mere energi som varme, end der bruges af primærenergi for at producere den elektricitet, som varmepumpen bruger. Yderligere forventes primærenergifaktoren for el at blive sænket til 1,8 i forbindelse med Bygningsklasse 2020 (som forventes at blive kravet i 2020).

En varmepumpe – specielt en jordvarmepumpe – er dog en stor investering, især hvis det ses i forhold til direkte elvarme i form af el-radiatorer. Samtidigt forventes det, at det tilladte energiforbrug i nye bygninger fortsætter med at falde med de kommende bygningsreglementer i 2015 og 2020.

Det har derfor ofte været diskuteret, hvilken varmepumpetype – væske/vand (typisk jordvarme), luft/vand og luft/luft – det privatøkonomisk er mest fordelagtigt at anvende i lavenergihuse, samt ved hvor lille et energibehov grænsen går for, at det privatøkonomisk er mere rentabelt at opvarme et lavenergihus med direkte el-varme frem for ved hjælp af en varmepumpe.

I rapporten "Økonomisk feasibility-studie af opvarmning med varmepumper og elvarme i nye enfamiliehuse" undersøges det, hvornår det er privatøkonomisk fordelagtigt af anvende ovenstående fire opvarmningsformer i enfamiliehuse.