Værktøj til Systemoptimering
Et projekt under Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram ELFORSK, som er udført fra 1. maj 2016 til 31. maj 2019.
Projektet har videreudviklet og optimeret det eksisterende "2. generationsværktøj til systemoptimering", der blev udarbejdet i ELFORSK-projekt nr. 344-008. Resultatet af videreudviklingen og optimeringen er et mere avanceret men stadig meget brugervenligt værktøj til systemoptimering. Videreudviklingen har gjort værktøjet mere komplet, da det nu indeholder alle de væsentlige energiforbrugende applikationer der findes i elmotordrevne maskinsystemer i industrien samt de to mest energieffektive elmotortyper på markedet PM-motorer og motorer med synkron reluktans.
Projektet omfattede følgende arbejdspakker:
- Applikationsberegnere til trykluftkompressorer, kølekompressorer og hydraulikpumper
- Tilpasning af værktøjet til den kommende regulering af Ecodesign regulativet for elmotorer og eksisterende regulering af ventilatorer og pumper
- Videreudvikling af elmotorberegner
- Optimering af funktionaliteter
- Demonstration
- Kursus
- Formidling
Værktøjet er blevet testet af en række slutbrugere, som har været positive og fundet værktøjet særdeles anvendeligt.
Værktøjet har endvidere opnået international opmærksomhed via papers og workshops afholdt på bl.a. EEMODS elmtorkonferencer og flere end 1.000 unikke downloads af den engelsksprogede version (The MST-Tool) taler for sig selv. Se mere på: http://motorsystems.org
Projektet blev finansieret af ELFORSK programmet som projekt nr. 348-011 og følgende virksomheder deltog: Teknologisk Institut, AURA Rådgivning A/S, ABB A/S, Danfoss Power Electronics A/S, Nidec Industrial Automation Denmark A/S, Pressalit A/S og LEGO System A/S.
Download værktøjet her
Download øvrigt projektmateriale her
Den store blå om systemoptimering
Bogen er tænkt som et opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere maskinsystemer.
Det gælder maskinbyggere, leverandører af komponenter til maskinsystemer, rådgivere, ingeniører i virksomheden, hvor maskinsystemer installeres.
Download bogen her