Teknologisk Institut ansætter ny profil indenfor fødevareanalyse

Lars  Månsson

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 73.

LMAN i lab

Teknologisk Institut ansætter ny profil indenfor fødevareanalyse

Med det stigende fokus på specialiserede fødevarer, produktkvalitet og holdbarhed i fødevareindustrien er der brug for at kunne tilgå flere kompetencer indenfor det fødevarekemiske område. Derfor har Teknologisk Institut i Aarhus ansat fødevarekemiker Lars Månsson i deres Center for Fødevareteknologi.

Lars Månsson indgår i et team på omkring 30 medarbejdere, som til daglig arbejder med produkt- og procesudvikling, fødevaresikkerhed, fødevarekarakterisering og pilotproduktion for fødevare- og foderindustrien i Danmark.

Fødevareanalytisk profil

Lars Månsson kommer med en kandidatgrad i fødevareteknologi fra Københavns Universitet og har en erhvervskarriere fra Dupont og senest Eurofins bag sig. Før det har Lars arbejdet som laborant på KU-LIFE.  På Teknologisk Institut skal han hjælpe virksomheder med opgaver som udvikling af fødevareingredienser,  validering af analysemetoder og modelsystemer, holdbarhed af fødevarer, lipidoxidation og anvendelse af naturlige antioxidanter.

Lars ser frem til at kombinere sin praktiske erfaring og viden fra fødevareindustrien med de kompetencer og aktiviteter, der findes på en arbejdsplads som Teknologisk Institut:

- Jeg ser frem til at kombinere min erfaring til et bredt spektrum af kunder og samarbejdspartnere. Der er et stort behov for karakterisering af fødevarer, når fødevarevirksomheder produktudvikler og optimerer deres produktion, og jeg ser frem til at bidrage til den agenda, forklarer Lars Månsson.

Lars Månsson skal i første omgang arbejde med analytiske opgaver for fødevareindustrien og indgå i en række projekter omkring forebyggelse af madspild og udvikling af nye ingredienser fra sidestrømme.

Opstart midt i en corona-tid

Lars Månsson startede 1. april, hvilket gav en lidt speciel opstart:

- Det var lidt specielt at starte midt i nedlukningen, hvor jeg ikke kunne møde de nye kollegaer og samarbejdspartnere som normalt. Men vi klarede den via online møder, og kollegaer og samarbejdspartnere var gode til at tage imod på den måde, forklarer Lars Månsson.

Vil du have en snak med Lars Månsson om, hvordan han kan hjælpe din virksomhed, sidder han klar på telefon 7220 1073 eller lman@teknologisk.dk.

Karakterisering af fødevarer

Indenfor det fødevareanalytiske område foretager Teknologisk Institut især specialiserede analyser, som benyttes i forbindelse med produktudvikling og kvalitetsforbedringer. Det kan ofte være i forbindelse med udnyttelse af sidestrømme, hvor der testes for indholdsstoffer eller på det plantebaserede område, hvor der gennemføres proteinanalyser og karakterisering på vegne af virksomheder. Læs mere her.