Undersøgelsesmetoder - 14 Lovgivning ved nyanlæg/omlægninger

Lovgivning ved nyanlæg/omlægning

Ved nyanlæg eller omlægninger er det bygherrens ansvar, at afløbssystemet udføres forsvarligt og af materialer, hvor kvaliteten er dokumenteret.


14.1 Krav i bygningsreglementet

For afløbssystemer inden for skel gælder byggelovgivningen. I Bygningsreglementet er det i kapitel 12 stk. 7 angivet, at fabriksfremstillede produkter, der anvendes til afløbsinstallationer skal være:

• CE-mærkede eller
• Have gennemgået en produktionskontrol og en afprøvning efter gældende regler

Disse krav har været gældende siden 1995. Indtil 2005 blev afprøvninger og produktionskontrollen kontrolleret gennem den tvungne VA-godkendelsesordning. Denne tvungne ordning bortfald primo 2005, men kravene til materialer og komponenter er stadig de samme. Det er nu bygherren, entreprenøren, kommunen m.v. der selv må kontrollere, om produkter opfylder kravene i Bygningsreglementet, samt hvilke specifikke regler, der gælder for de enkelte produkter.

Som eksempel på hvor vanskeligt det er at ”finde rundt” i krav og betingelser for de enkelte produkter, er der i bilag 1 vist en oversigt over tilslutninger/overgange.

Producenter kan dokumentere, at de opfylder byggelovgivningens krav via medlemskab af frivillige kontrolordninger – se senere.


14.2 CE-mærkning

I den europæiske standardiseringsorganisation CEN har man i den sidste 30 år arbejdet med fælles europæiske standarder, der skal lettet eksporten af produkter i det åbne indre marked. Når sådanne standarder bliver vedtaget, bliver de ofte meget generelle, fordi mange parter skal blive enige.

Nogle af disse standarder bliver harmoniserede (tvungne), og produkter, der er fabrikeret efter en harmoniseret standard, skal CE-mærkes for at kunne sælges, både nationale og til eksport. Som regel er det ikke hele produktstandarden, der bliver harmoniseret, men kun de vigtigste krav til produktet. Et CE-mærket produkt skal således ikke opfylde alle standardens krav, men kun de krav, der er blevet harmoniseret. Disse krav angives i et anneks (ZA-anneks) i standarden.


CE-mærket
CE-mærket er det eneste obligatoriske overensstemmelsesmærke, der må anvendes inden for EU´s indre marked. CE-mærket skal altså erstatte nationale mærkningsordninger, hvis der er nogen.

Reglerne om CE-mærkning gælder også for byggevarer, der udelukkende produceres til hjemmemarkedet.

Anvendelsen af byggevarer – også CE-mærkede – er underkastet national lovgivning. Hvis lovgivningen fx i Byggeloven eller i Miljøloven stilles krav fx vedrørende håndtering af farlige stoffer, vedr. last og sikkerhed, miljø eller andet, så skal disse krav respekteres, og det er lovligt at stille supplerende krav til CE-mærkede produkter, eller helt at forbyde dem, hvis kravene ikke er opfyldt.

Hvis der ikke er stillet supplerende krav i lovgivningen må CE-mærkede produkter ikke underkastes nationale krav om nye prøvninger, men skal frit kunne sælges i alle lande, der er omfattet af det indre marked. Dog kan en bygherre stille særlige krav til sit byggeri, som medfører supplerende krav til et CE-mærket produkt.

En harmoniseret standard stiller ikke krav til et produkts egenskaber, men til hvordan disse genskaber deklareres. CE-mærket er således ikke et kvalitetsmærke, men angiver alene, at produktet er produceret i overensstemmelse med den harmoniserede del af en europæisk standard.


Overensstemmelse med standarden
EU stiller også krav til, hvordan og hvor tit fabrikanter skal dokumentere, at deres produkter lever op til standarderne krav.  Det højeste ”attestationsniveau” som det kaldes er 1+. På dette niveau skal alle egenskaber kontrolleres af en uvildig instans, og kontrol skal foregå jævnlig. På det laveste ”attestationsniveau 4” må fabrikanten selv foretage alle kontroller. Ved ”attestationsniveau 3” skal der fortages en afprøvning af produktet af en uvildig instans én gang. Derefter er det producentens ansvar, at produktet lever op til kravene.

Det er fabrikanten/importøren af produktet, der er ansvarlig for at produktet CE-mærkes, og at den relevante dokumentation dvs. prøvningsrapporter til dokumentation af funktion, samt et kvalitetsstyringssystem til sikring af produktionen af produktet forefindes.


Hvornår skal der mærkes
Når en harmoniseret standard bliver vedtaget, har fabrikanter og importører af produktet ca. 1 års frist, inden for hvilket de skal sørge for at få produktet CE-mærket. Når det år er gået, må produktet hverken sælges eller markedsføres, hvis det ikke er forsynet med et CE-mærke.

I tabel 1 er vist en oversigt over, hvilke afløbsprodukter, der vil komme CE-mærkning på, samt hvornår produkterne skal mærkes.

Tabel 14.1
Oversigt over afløbsprodukter, der skal CE-mærkes


Markedskontrol
Det er kommunen, der i forbindelse med byggesagsbehandling kan/skal kontrollere, at relevante produkter er CE-mærket, og at den fornødne dokumentation foreligger. Hvis kommunen opdager, at dette mangler, skal de underrette Erhvervs- og Boligstyrelsen. Alle led i byggeriets omsætning altså både grossister, entreprenører, rådgivere m.v. er forpligtet til at medvirke til markedskontrollen.

Hvis entreprenøren eller andre opdager, at produkter, der skal være CE-mærkede, ikke er CE-mærkede, eller at dokumentationen ikke findes, skal de underrette den pågældende kommune. Når kommunen bliver opmærksom på, at byggevaren ikke er forsynet med CE-mærkning, eller at bl.a. CE-mærkningen ikke er påført korrekt, underretter kommunen bygherren og anmoder om, at forholdet skal bringes i orden. Kommunen underretter tillige Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen underretter fabrikanten eller dennes repræsentant i EU-landene om det ulovlige forhold og meddeler samtidig påbud om, at det ulovlige forhold skal bringes i orden inden for en nærmere angivet frist. Hvis dette ikke sker, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen påbyde fabrikanten/importøren:

• At standse markedsføring og salg
• At trække varen tilbage
• At fjerne allerede indbyggede varer

Frivillige mærkningsordninger
CE-mærket giver ikke oplysninger om kvalitet. Derfor er det muligt at supplere CE-mærket med frivillige mærker, der dokumenterer, at produktet overholder flere af standardens krav, samt at dette kontrolleres af en uvildig 3. part.

I Danmark er der i øjeblikket 3 frivillige mærkningsordninger.

• VA-godkendelse er en frivillig ordning, der dækker langt de fleste produkter på afløbsområdet, se www.etadanmark.dk
• Nordic Polymark, er en frivillig ordning, der dækker plastrørsområdet, se
• Betonvarekontrollen (BVK) er en frivillig ordning, der dækker betonvarer

Offentlige bygherrer kan ikke stille krav om, at produkter skal være omfattet af frivillige mærkningsordninger.