Undersøgelsesmetoder - 6 Lækagesøgning

Lækagesøgning

Afløbssystemer skal være tætte, da der ellers vil forekomme uvedkommende vand i afløbssystemet.

Med uvedkommende vand forstås bl.a. indsivning i utætte kloakrør, vand fra utætte regnvandsledninger til utætte spildevandsledninger (overlækning af vand) samt fejltilslutninger.

Hvis der forekommer uvedkommende vand i afløbssystemet, kan lækagen bestemmes ved hjælp af lækagesøgning. Lækagesøgning kan også benyttes på vandledninger, men i dette afsnit beskrives kun lækagesøgning i afløbssystemer.


6.1 Formål med lækagesøgning

Formålet med lækagesøgning er at begrænse uvedkommende vand i afløbssystemet.

Ulemper ved uvedkommende vand er fx:

• Forøgelse af spildevandsmængden til renseanlægget (der er målt værdier på over 700 %)
• Forøgede driftsudgifter til pumpning og kemikaliedosering.
• Forøgede udledte forureningsmængder og deraf forøgede spildevandsafgifter
• Temperaturfald i renseanlæggets procestanke
• Risiko for kælderoversvømmelse som følge af overbelastning af ledningssystemets hydrauliske kapacitet
• Bortskylning af materiale omkring ledningerne med sætningsskader til følge

Lækager i afløbssystemet kan desuden medføre udsivning af spildevand, der kan udgøre en risiko for grundvandsmagasinerne og vandindvindingsboringer. Hvis der forekommer udsivning, vil det være kritisk, når afløbsledningerne ligger i nærheden af vandindvindinger og vandledninger.

Lækagesøgning på afløbssystemer er normalt vanskelig at udføre. De fleste lækagesøgningsudstyr er baseret på en måling af lækagelyd i tryksystemer. Disse metoder kan ikke anvendes på almindelige afløbssystemer (gravitationsledninger), der er trykløse. De kan dog anvendes på pumpeledninger.

Metoder til lækagesøgning på afløbssystemer er fx sporstofmåling (med gas eller andet) samt tæthedsprøvning. Sporstofsmåling er beskrevet i dette afsnit, mens tæthedsprøvning er beskrevet i afsnit 9.


6.2 Sporstofmåling med gas

6.2.1 Formiergasdetektor
Metoden går ud på, at man påtrykker det ledningssystem, der skal undersøges for lækager, en formiergas, der er en blanding af 10 % formiergas og 90 % kvælstof. Blandingen  er hverken eksplosiv, brandbar eller giftig.

Formiergassen siver let ud gennem en lækage. Formiergassen stiger op selv igennem så tæt materiale som asfalt. Over rørsystemet afsøges området med et sondeinstrument, der giver udslag med diode eller lyd ved konstatering af lækager.

Lækagesøgningen foretages med en detektor, der er specielt udviklet til udelukkende at indikere formiergas og så følsom, at den reagerer på 0,0001 % formiergas i luft.

Ved lækagesøgning på mark eller gulv kompletteres detektoren med en marksonde.


Anvendelsesområder
Alle typer rørsystemer og beholdere kan kontrolleres for lækager med Formiergasmetoden.


Fordele
Metoden kan også anvendes indendørs. Mange villaejere er blevet fri for at brække hele gulvet op, selv om de har haft en lækage på vand- eller varmeledning.

Desuden kan metoden anvendes, selv hvor ledningen ligger indstøbt i beton. Sporgassen kommer op og afslører lækagen meget nøjagtigt.


Ulemper
Hvis der er mange utætheder, hvilket der ofte er i ældre afløbssystemer, vil det være meget svært at lokalisere de enkelte lækager i forhold til hinanden.


Forhandlere
www.leifkoch.dk


6.3 Sporstofmåling (IK-sporing)

6.3.1 Indsivningsmåling


Figur 6.1
Principskitse af sporstofmåling ved indsivning (Krüger A/S)
Se figur 6.1 i fuld størrelse her:  

 

Ved en undersøgelse for indsivning tilsættes der både sporstof og vand (fra fx en brandhane) i en brønd beliggende opstrøms i afløbssystemet. Sporstof doseres kontinuert, så der opnås en bestemt koncentration. Når sporstoffet er fuldt opblandet, påbegyndes prøveudtagningen i de enkelte, udvalgte brønde nedstrøms i afløbssystemet. Prøverne analyseres efterfølgende i laboratoriet, hvorved fortyndingen af sporstoffet og dermed vandføringen i de enkelte brønde fastlægges. Størrelsen af indsivningen på de enkelte ledningsstrækninger kan herefter bestemmes.

Målingerne gennemføres om natten, hvor spildevandsmængden er lille, og de hydrauliske forhold er mest muligt stationære. Hvis muligt foretages målingerne desuden i vinterperioden, hvor indsivningsmængden er størst (højest grundvandsspejl).


6.3.2 Overlækningsmåling


Figur 6.2
Principskitse af sporstofmåling ved overlækning (Krüger A/S)
Se figur 6.2 i fuld størrelse her:   

Med overlækning forstås udsivning af regnvand fra utætte regnvandsledninger til utætte spildevandsledninger.

Overlæknings- og fejlkoblingsundersøgelsen gennemføres som ved indsivningsundersøgelsen, blot under regn. Alternativt kan overlækningsundersøgelsen gennemføres som ved indsivnings-undersøgelsen, hvor der ledes vand til regnvandsledningen iblandet et andet sporstof.


6.3.3 Måling af udsivning


Figur 6.3
Principskitse af sporstofmåling ved udsivning (Krüger A/S)
Se figur 6.3 i fuld størrelse her:   

Måling af udsivning sker ved anvendelse af to forskellige sporstoffer. Det ene sporstof doseres som ved indsivningsundersøgelsen og har til formål at afsløre eventuelle tilløb til strækningen. Det andet sporstof doseres i brønden opstrøms prøveudtagningen. Udsivningsundersøgelsen udføres normalt om natten med tilledning af en konstant vandmængde fra fx en brandhane.


Anvendelsesområder
Metoden anvendes til lokalisering og måling af indsivning, overlækning fra regnvandsledning til spildevandsledning eller udsivning.


Fordele
Der foretages på én gang en kildesporing og en måling af mængden af det uvedkommende vand i forbindelse med hhv. indsivning og/eller overlækning.

Målingerne foregår hurtigt og dermed næsten samtidigt for større områder. Dette giver et godt sammenligningsgrundlag, hvilket ikke lader sig gøre med stationære flowmålere (25-35 ledningsstrækninger på en nat).

Sporstofferne er harmløse overfor renseanlæg og recipient og kræver ikke tilladelse.

Sporstofmålingen er uafhængig af de hydrauliske forhold i ledning og brønde.

Målingerne er meget nøjagtige selv ved meget små vandmængder, da sporstofferne ikke adsorberes til partikler i spildevandet.

Udsivningsmålinger er et godt supplement til en sårbarhedsanalyse, hvor risikoen for forurening af drikkevandsressourcerne kortlægges for et givent område.

Det er et godt værktøj i den fase, hvor kommunen vurderer afløbssystemets fysiske tilstand, og når kommunen skal udvælge og prioritere de områder, hvor der først skal ske en fornyelse af afløbssystemet.

Sporstofmålinger kan bruges som kontrol og kalibrering af udførte flowmålinger


Ulemper
Metoden kræver forberedelse samt et indgående kendskab til afløbssystemet.

Hvis sporstoffet forsvinder ud af spildevandssystemet, bliver målingerne fejlagtige.

Måling foregår om natten. Borgerne bør derfor adviseres forud for målingerne, så de ved, hvad der foregår.

Hvis ledningen er tilsluttet pumpestation kræver det, at der slukkes for pumperne.


Deklarationer
Det anvendte system er patenteret, og målingerne planlægges og udføres efter en intern kvalitetssikringsmanual.


Forhandler og udførende:
www.kruger.dk


Figur 6.4
Doseringspumpe anbragt i en brønd (Krüger A/S)



Figur 6.5
Udtagning af prøver, der analyseres for sporstof (Krüger A/S)


6.4 Lækagesøgning i trykrør

Til trykledninger i afløbssystemer samt til vandledninger findes intelligente loggere til hurtig grovlokalisering af lækager på ledningsnettet. Intelligente loggere lytter efter lækager og er meget effektive i kampen for at reducere vandspildet. Blandt andet kan man sikre en:

• 24 timers overvågning af ledningsnettet
• Hurtig grovlokalisering af evt. lækager
• Lækagen registreres, når den opstår, og ikke først når den kommer op
• Ingen eller minimal vedligeholdelse i de første 5 år

Funktion
Loggerne, som er placeret på ledningsnettet, lytter automatisk efter lækagestøj om natten, hvor støjen fra forbrugerne er mindst. Loggerne analyserer derefter de indsamlede data, og lagre disse i hukommelsen som en historik. De indsamlede data overføres så automatisk til den mobile modtager via radiosignaler. De indhentede data kan derefter enten aflæses direkte hos modtageren og udskrives på printer, eller kan overføres til PC for videre bearbejdning eller lagring.