Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Værdiskabende drift og vedligehold - Ventilation

Iben  Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 94.

Beboelsesejendom

Værdiskabende drift og vedligehold - Ventilation

For hver af bygningsdelene klimaskærm, varme, ventilation, belysning og vedvarende energi er der udarbejdet tjeklister, faktaark og konsekvensoversigter til brug for ejendomsserviceteknikere og andre.

Tjeklisterne anviser, hvad ejendomsserviceteknikeren bør tjekke på bygningen ved en bygningsgennemgang, hvilke fejl og mangler, han/hun selv kan udbedre, hvilke han skal rekvirere håndværker eller anden ekspert til, og hvilke han skal rapportere videre til ejer/administrator eller få indrapporteret til den 10-årige vedligeholdelsesplan.

Faktaarkene er en lidt grundigere beskrivelse af problemstilling –  ”Hvis du vil vide mere – eller hvis du vil gøre mere”.

Konsekvensarkene fortæller konsekvenserne af god og dårlig vedligehold med hensyn til økonomi, indeklima m.m.

Filmen herunder fortæller, hvordan det centrale udsugningsanlæg fungerer. Her sørger én ventilator for udsugning fra de fugtige rum:  Badeværelse og køkken – kontrolventilerne må derfor ikke lukkes til, og man skal sørge for, at de er rengjorte.  Den friske luft suges typisk ind gennem friskluftventiler i vinduer eller facade. Ventilerne skal som udgangspunkt stå åbne.

Filmen herunder fortæller om det mekaniske balancerede ventilationsanlæg. Der blæses frisk luft ind, og udsuges forurenet, fugtig luft. Anlægget har varmegenvinding, så den udnytter varmen fra den udsugede luft til at opvarme den friske luft. I boliger udsuges fra de fugtbelastede rum, og der blæses typisk ind i opholdsrum.  Indblæsningsluften bør være 1 – 2 grader lavere end den ønskede rumtemperatur.

Som driftsansvarlig kan du selv skifte filtre i ejendommens ventilationsanlæg – typisk 1 til 2 gange årligt. Filmen herunder viser hvordan du skifter filtre. Ved at holde øje med en filtervagt, kan du se, hvornår det bør skiftes. En tommelfingerregel siger, at sluttrykket på udsugningssiden ikke bør overstige 130 Pascal, mens det på indblæsningssiden ikke bør overstige 200 – 250 Pascal. Filmen fortæller også om valg af filter.

Her er flere videoer om ventilation.