Europa halter efter inden for kunstig intelligens

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 52.

-

Europa halter efter inden for kunstig intelligens

Mens USA og Kina ligger i front i kapløbet om at dominere området inden for kunstig intelligens (AI), halter Europa desværre en smule efter. Et nyt projekt skal samle europæiske kræfter, som på sigt skal kunne konkurrere med de to stormagter om at tiltrække og udvikle innovative virksomheder og kompetencer inden for kunstig intelligens.


Det kan forbedre menneskers livskvalitet og bidrage med enorme fordele til samfundsøkonomien blandt andet gennem en bedre sundhedssektor, mere effektiv offentlig administration, sikrere og smartere transport, en mere konkurrencedygtig industri og et bæredygtigt landbrug.

Kunstig intelligens har kort sagt en astronomisk indflydelse på vores samfund.

- Kunstig intelligens kommer i sidste ende til at dominere arbejdsmarkedet, og netop derfor er det uhyre vigtigt, at Europa har sikret sig en position på området i fremtiden, siger Rasmus Hasle, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

Sammen med 29 andre europæiske Digital Innovation Hubs er Teknologisk Institut blevet udvalgt til et nyt projekt i EU, der skal være med til at løfte opgaven med at styrke Europas netværk af teknologi- og AI-eksperter, og ikke mindst sætte det i anvendelse.

På tværs af Europa vil man skabe regionale centre, hvor virksomheder kan få rådgivning og hente ekspertise på kunstig intelligens-området.

Vi skal høste frugterne af vores teknologi

Projektet er et af de mange EU-initiativer, der er søsat for at føre Europa til tops på kunstig intelligens-området, fortæller Rasmus Hasle.

- EU har indset, at hvis Europa ikke kommer med et modsvar til USA og Kinas dominans på området, så mister vi indflydelse, og derigennem mister vi arbejdspladser og eksperter.

- I Europa er vi dygtige til at uddanne folk inden for AI, og mange af de store AI-succeser er skabt i Europa – men vi har svært ved at holde på kompetencerne, fordi USA trækker ressourcerne til sig enten ved at hyre eksperterne eller gennem direkte opkøb af teknologivirksomheder. Dermed får vi ikke høstet frugterne af vores teknologiske ekspertise, og EU-skabt teknologi forsvinder fra Europa, fastslår han.

Målet for projektet, der blev igangsat ved et kickoff-møde i Rom for nylig, er, at mindst ti Digital Innovation Hubs underskriver en aftale om at lave et samarbejde inden for praktisk anvendelse af AI i kommercielle henseender.

EU investerer €2,5 milliarder - cirka 18,75 milliarder kroner - til forskning og udvikling inden for AI i perioden 2021-2027, hvilket viser hvor vigtigt et område AI er for Europa.

Projektet styres af Europa-Kommissionen, PwC, CARSA og Innovalia. Du kan læse mere om projektet på EU Kommissionens hjemmeside.


I videoen herunder kan du se et eksempel på, hvordan kunstig intelligens i samarbejde med robotteknologi kan ændre måden vi sorterer vores affald - og skåner miljø og medarbejdere.