Få mere ud af din robot med automatiske værkstøjsvekslere

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Få mere ud af din robot med automatiske værkstøjsvekslere


Flytte, lime, samle, skrue. Robotter kan nu til dags udføre en lang række opgaver, som gør livet lettere for medarbejdere rundt om i landets produktionsvirksomheder.

I dag køber virksomhederne dog typisk robotter, som løser hver deres opgave. Med nye automatiske værktøjsvekslersystemer, som stille og roligt begynder at vinde frem, kan man i stedet købe én robot, som kan løse flere forskellige opgaver.

Gevinsterne tæller færre omstillinger, mindre investeringer, mere automatisering og øget produktivitet.

Sådan lyder det fra faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut, som i Cobot Lab i Odense har bygget en testopstilling, der demonstrerer potentialet.

- Virksomheder vil typisk gerne benytte deres robotter til så meget som muligt - og her bliver automatisk værktøjsveksling interessant, siger han, mens robotten bag ham skiftevis suger, griber, fuger og skruer.

Kollaborativ robotarm skifter automatisk mellem forskellige værktøj.

Robotten skal ikke stå stille i 22 timer

At der er potentiale i en multitaskende robot, har man også opdaget hos LINAK - den sønderjyske producent og globale markedsleder af elektrisk lineær aktuatorteknologi, som blandt andet bliver brugt i alt fra hospitalssenge, skriveborde og landbrugsmaskiner verden over.

Da den familieejede virksomhed fra Als for eksempel skulle automatisere samlingen af nogle kontrolbokse, begyndte de sammen med deres teknologileverandør at udvikle en løsning, som bedre udnyttede robottens kapacitet.

- Når det er lavvolumen-produkter, og vi kan producere dem på måske to timer, så står robotten jo stille i de resterende 22 timer. Derfor har vi prøvet at lave en robotløsning, hvor vi kunne skifte imellem alle lavvolumen-produkterne, siger Michael Jørgensen, der er produktionstekniker hos LINAK.

- Dét, at vi nu har en robot i den samme station, som kan producere flere forskellige produkter, gør selvfølgelig, at vi opnår nogle besparelser på selve setuppet, fordi vi kan genbruge en hel masse ting. Der skal ikke laves en ny celle, der skal ikke laves nye afskærmninger og der skal ikke købes en ny robot ind, tilføjer han.

Udvikl og afprøv koncepter sammen med Teknologisk Institut, inden I investerer i udstyr

Teknologisk Institut tilbyder sparring og hands-on erfaring med forskellige kollaborative robotteknologier gennem et pilotprojekt i vores Cobot Lab - inden man som virksomhed investerer for mange penge og for meget tid. 

​Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed godt i gang med cobots