AM-LINE - Nyheder

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 65.

3D metal print

AM-LINE - Nyheder

NIRAS sikrer at 3D-print er på forkant med sikkerhed og arbejdsmiljø

Det går stærkt med udbredelse af 3D-printteknologien, og derfor er det vigtigt at sikkerheden følger med. Derfor har NIRAS været forbi Teknologisk Instituts 3D-printere til metal for at måle partikelemissionen og vurdere arbejdsmiljøet ved afrensning og klargøring af maskinerne.

Der er stor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i det nye projekt om 3D-metalprint AM-LINE. Derfor er NIRAS projektpartner med ansvar for den del af projektet.

”Selvom det er en indkapslet proces, har vi med mennesker at gøre, og derfor er det vigtigt at undersøge arbejdsmiljøet i arbejdet med metal-3D-print, så vi kan være på forkant,” siger markeds- og projektchef i Niras Per Tybjerg Aldrich.

Når vi snakker arbejdsmiljø eller HSE, som det også kaldes i industrien, kan det handle om mange forhold, der dækker alt fra det kemiske og biologiske miljø til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

”I forbindelse med arbejdet med 3D-printmaskinerne, kigger vi f.eks. på håndteringen af pulver, opvarmede emner og sikkerheden omkring maskinerne, men også om der f.eks. er tunge løft og alenearbejde,” fortsætter Per Tybjerg Aldrich.

Ambitionen med undersøgelserne af arbejdsmiljøet i 3D-printproduktionen hos Teknologisk Institut er, at være på forkant med udviklingen på et nyt og hidtil ukendt område inden for HSE-området.

”Når vi er færdige, forventer vi at kunne udvikle en tjekliste, der kan anvendes, når virksomheder opbygger 3D-printproduktion, således sikkerheden er på plads. Det er ganske unikt at få muligheden for at kunne udvikle sikkerhedsforanstaltninger så tidligt i udviklingen af en ny teknik som 3D-print,” slutter Per Tybjerg Aldrich.

”NIRAS spiller en vigtig rolle i AM-LINE-projektet, der har til formål at brede industriel 3D-print ud til flere danske virksomheder. De har til opgave at kortlægge de arbejdsmiljøfaktorer, der er forbundet med 3D-print, så teknologien bliver udbredt på en bæredygtig måde,” forklarer sektionsleder i afdelingen for industriel 3D-print på Teknologisk Institut, Jeppe Byskov.

NIRAS stiller sine resultater og viden om arbejdsmiljøforhold inden for 3D-print til rådighed for det danske samfund som en del af projektet AM-LINE, og vil kunne rådgive industrivirksomheder, der skal i gang med at opbygge 3D-printproduktion på HSE-området.