Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Asset Management - Strategi for den tekniske organisation

Palle  Grøndahl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 25.

mennesker der hænger papirnoter op

Asset Management - Strategi for den tekniske organisation

For både den store og den mindre virksomhed vil det skabe værdi, at tage stilling til hvordan de tekniske anlæg skal håndteres. En værdi der skabes gennem en fokuseret og planlagt indsats frem for sporadiske tiltag.

Med en strategi for den tekniske organisation dannes grundlaget for at arbejde struktureret med både teknik og organisation. Udviklingen af en strategi for den tekniske organisation sker med afsæt i virksomhedens overordnede strategi, så fokus bliver holdt på virksomhedens konkurrencekraft.

På baggrund af grundigt analysearbejde fremarbejdes strukturer og principper for, hvordan organisationen skal opbygges i forhold til medarbejdere, systemer, processer og ledelse.

En strategi fremarbejdes, idet der ønskes en udvikling. I den sammenhæng har strategien sin berettigelse som kommunikations- og fastholdelsesdokument, idet den beskriver, hvordan man ønsker organisationen skal arbejde.


Strategiimplementering
For at skabe en effektiv strategiimplementering er der behov for at nedbryde strategien i forhold til den organisatoriske og tekniske virkelighed. Definere hvilke udviklingsområder der er og hvilke aktiviteter, de fører med sig.

Da nogle områder har større strategisk vigtighed end andre, vil der være behov for grundig prioritering med udgangspunkt i virksomhedens ressourcer. På den baggrund udvikles en handlingsplan, der muliggør fastholdelse og opfølgning.

I nogle mindre organisationer vil det være spildte kræfter at formulere strategien skriftligt. Her vil det ønskede udviklingsarbejde, stadig defineret gennem analyser, kunne føre direkte til en handlingsplan.

 

Konsulentydelser
Teknologisk Institut tilbyder ydelser, der understøtter virksomheders ønsker om strategisk udvikling. Vores ydelser omfatter blandt andet:

  • Analyse at udviklingspotentialer i forhold til teknik og organisation
  • Strategiudvikling – herunder design af organisationen i forhold til samarbejdsstrukturer, systemopbygning, processer og ledelse
  • Strategiimplementering – herunder strateginedbrydning og udvikling af handlingsplan
  • Målstyring og KPI-udvikling