
Automationstjek - Scenarier
Et Automationstjek er et tilbud om gennemgang af jeres virksomhed med henblik på at øge produktiviteten og indtjeningen, samtidig med at der sættes fokus på at forbedre arbejdsmiljøet for jeres medarbejdere.
Det er Teknologisk Instituts stab af erfarne medarbejdere, med mangeårige erfaringer i at indføre automation i hele den industrielle sektor, der gennemfører tjekket.
Automationstjek opsætter kriterier for udvælgelse af de opgaver, hvor det bedst kan betale sig at automatisere, og der udfærdiges en gennemskuelig rapport, der indeholder en beskrivelse af virksomhedens arbejdsform og fordelene ved at automatisere.