Bæredygtig emballage - Fakta

Søren Rahbek Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 80.

Bæredygtig emballage - Fakta

Fødevarespild og bæredygtig emballage

Indlæg af Søren Østergaard på IAPRI Symposiet i Lausanne maj 2017

Indledning

Det er velkendt, at emballage historisk set har et dårligt ry blandt forbrugerne i den industrialiserede verden. Emballagevirksomhederne har kollektivt opgivet at reagere effektivt på denne misforståelse. I kommunikationen til offentligheden har emballageindustrien mere eller mindre lært at leve med denne situation. Man kan hævde, at det er således blevet ”et alternativt faktum” at emballage er skidt for miljøet.

I de sidste par år er der kommet et stærkt fokus på fødevarespild i Europa og andre lande. Senest har dette givet sig udtryk i en beslutning fra Europa-Parlamentet om at halvere fødevarespildet senest i 2030.  I denne sammenhæng er emballagen et meget vigtigt redskab, men alligevel kræver offentligheden det umulige nemlig: intet affald, ingen emballage og intet madspild. En sympatisk ambition, men en umulig drøm.

Madspild er en global udfordring

Op til en tredjedel af al mad der produceres i verden er enten kasseret eller beskadiget før det forbruges af mennesker. Dette er et samlet spild af arbejde, vand, energi, jord og andre input, der forbruges for at producere maden.

Fødevarer går tabt eller spildt i hele forsyningskæden, fra den indledende produktion frem til det endelige forbrug ude i husholdningerne. Tabet kan være utilsigtet eller forsætligt, men i sidste ende fører dette til større madspild og et unødvendigt forbrug af ressourcer. Årsagerne til madspild kan findes under dyrkning, høst, oplagring, emballage, transport, infrastruktur og/eller markeds- /prismekanismer samt institutionelle og retlige rammer.

 

  • En tredjedel af alle fødevarer produceret til konsum går tabt eller er spildt globalt, hvilket udgør ca. 1,3 mia. tons mad om året
  • Fødevarer går tabt eller er spildt i hele forsyningskæden, fra den oprindelige landbrugsproduktion ned til det endelige husholdningsforbrug
  • Fødevaretab udgør et spild af ressourcer, der anvendes i produktionen, såsom jord, vand, energi og øgede drivhusgasemissioner
  • For at producere dette madspild skal der bruges et areal svarende til Kina, Mongoliet og Kasakhstan.

(FAO, 2011)

 

Figur 1 – Madspild fordelt efter produkttyper og kontinenter (FAO, 2011).

Målt i vægt er brød, frugt og grønt de store kilder til madspild. Brød kasseres ofte, fordi det bliver tørt, isæt når der ikke bruges emballage, eller at der kommer mug på brødet. Frugt og grønt er levende produkter, der modes efter høsten. Når frugt og grønt bliver overmodent, så vil den blive kasseret. Det fremgår også klart af figur 1, at de industrialiserede lande er mere kritiske og fødevaretabene tilsvarende større.

 

Figur 2 – Madspild i kg. pr. person er årligt fordelt efter regioner (FAO, 2011)

 

Tallene i figur 2 viser, at madspildet har en meget forskellig natur i de forskellige regioner i verden. I den industrialiserede verden forekommer meget madspild hos forbrugerne, mens det i højere grad er tab under produktion og distribution i U-landene.

Figur 3 – Spild af brød og kornprodukter set i forhold til den oprindelige producerede mængde (FAO, 2011)

Figur 3 viser hvor stor en del af primærproduktionen, der bliver kasseret. Samtidig viser skemaet hvor i forsyningskæden dette tab sker. Igen ser man på de store regionale forskelle. De industrialiserede lande er relativt gode til at få maden frem til forbrugerne, men forbrugerne kasserer meget store mængder af den mad, som i øvrigt var fin, da den blev købt. Ulandene har meget store tab af fødevarer i landbruget. I figur 3 og 4 er der igen fokuseret på brød, frugt og grønt.

 

Figur 4 – Spild af frugt og grønt set i forhold til den oprindelige producerede mængde (FAO, 2011).

Igen ser man, som tidligere nævnt, store regionale forskelle i madspildet.


Madspild i Danmark

Kigger man nærmere på danske forhold, ses det, at især husholdninger og hoteller står for en meget stor andel af det årlige madspild, hvor brød samt frugt og grønt er det store negative bidragsydere. Bemærk, at næste 14% kommer fra mad vi har tilberedt, men som af forskellige årsager alligevel ender som affald.

 

                             Figur 5 – Madspild i Danmark

 


Figur 6 – De største 10 kilder til madspild i Danmark (Landbrug & Fødevare, 2016)


De danske tal kommer fra en sortering af husholdningsaffaldet fra private hjem. Her forekommer en fraktion, som ikke bruges af FAO, som er madrester fra måltider – altså tilberedt mad. Denne madspildsfraktion er også den største, den udgør, som nævnt, 14% målt i vægt. I FAO statistik ville denne faktion være delt op på de øvrige faktioner.


Madspild og klimapåvirkning

Med til det samlede billede hører også, at madspild også virker negativt på klimapåvirkningerne målt i drivhusgasser. CO2-påvirkning er dette:

 


Figur 7 – Madspild i EU og CO2-påvirkningen (kilder: 1FAO, 2011 og 2baset på 734 indbyggere i EU)

Skønt brød, korn, frugt og grønt målt i vægt er størst, så giver madspild af kød den største klimabelastning.
 

 

Emballagens klimapåvirkning

Hidtil har det været vanskeligt at sammenligne virkningen af ​​fødevaretab i forhold til miljøpåvirkningerne fra emballagen. Mange virksomheder har brugt livscyklusanalyser (LCA) til at vurdere egen situation.

Emballage og Transport har erfaring fra talrige LCA'er, der hver er gennemført på forskellig måde. Derfor kan det være svært at finde en videnskabelig konklusion fra disse interne virksomhedsdata. I løbet af det sidste årti har vi været præsenteret disse LCA-undersøgelser og ud fra vores personlige erfaringer, har vi konkluderet, at CO2-effekten kommer fra:

  • Fødevareproduktion (landbrug + forarbejdning)                     80%
  • Distribution (transport + lager + detailhandel)                         15%
  • Emballage                                                                                 5%

I præsentationer og i pressen har DTU (Danmarks Tekniske Universitet) annonceret nye data fra en igangværende undersøgelse, der endnu ikke offentliggjort. Metoden og kilderne er fortsat ukendte for os, men hovedfraktionerne er:

  • Fødevareproduktion (landbrug + forarbejdning)                     70%
  • Distribution + forbrugere                                                         30%
  • Emballage                                                                               <1%

Som man kan se er beregningsmetoderne forskellige og derfor også resultaterne. De første tal fra DTI i den foregående tabel er ikke baseret på samme videnskabelige tilgang som kendetegner DTU-data. Vores tal er baseret på produktion til detailbutik, hvor DTU har gennemført undersøgelsen fra jord-til-bord. Men dette er ikke vigtigt for konklusionen;

 

Miljøpåvirkningen fra emballagen er marginal og det er vigtigere, at alle fødevare bliver brugt.

Dette er helt imod forbrugernes opfattelse. Emballeringsindustrien og emballagebrugerne burde i højere grad offentligt forsvare dette synspunkt.

Emballagens negative konsekvenser

Man skal bruge den emballage, der er nødvendig – og heller ikke mere end det.

Så har der korrekt været fokus på plast og plastemballage. Ikke mindst har der været fokus på plast i havene.

 

 

Figur 8 – Plast er lettere end vand og flyder derfor i overfladen (CYR, 2010 and The Inertia, 2015)

 

 

    

Figur 9 – Hvor og hvad flyder rundt I havmiljøet (Sailors for the Sea, 2013 and Elux Magasin, 2017)

 

I virkeligheden er årsagen til plast i havene dårlig affaldsindsamling på land.

 

Figur 10 – Kilderne til plastøerne i verdenshavene. (University of Georgia, 2015)

 

Papir og pap erstatter plast

Teknologisk Institut har gennem en årrække arbejdet på at udvikle biofiberbaserede løsninger, der kan erstatte plastemballage.

 

Figur 11 – Coatingstruktur

 

Løsningerne er baseret 98-99% på papir, pap ol. Den ru overflade udjævnes med en bio-baseret coating. Endelig påføres et ultra-tyndt plasmalag, der giver den endelige tæthed. Og resultaterne er lovende og kan på sigt dække alle behov ved fødevareemballering.

 

Figur 12 – Coating præstation i februar 2017

 

Teknologisk Institut kan netop nu være bekymrede over, at ingen rigtig vil finansiere denne udvikling, skønt resultaterne er lovende. Vi håber på at finde interesserede, som vil fortsætte denne udviklingsproces.

Såfremt dette ikke sker, står alle i fremtiden med et kedeligt valg: Enten må vi acceptere plastemballage med de problemer, det nu har, eller også må vi acceptere madspildet, som i virkeligheden giver en endnu større miljøpåvirkning – og som gør det svært at brødføde verdens stigende befolkning.