Big Data og anvendelse af data

Peter Lemcke Frederiksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 74.

For mange virksomheder - og især for mindre - kan Big Data dog virke både diffust, utilgængeligt og meget teknisk

Big Data og anvendelse af data

I Danmark har vi en lang tradition for at anvende data til at drive forretning, og på den baggrund har danske virksomheder et godt udgangspunkt for at deltage i og udnytte udviklingen inden for Big Data. For mange virksomheder - og især for mindre - kan Big Data dog virke både diffust, utilgængeligt og meget teknisk.


Hvad er Big Data egentlig?

Der er helt overordnet to forskellige definitioner på, hvad big data egentlig er. Den oprindelige definition fokuserer på selve data - enorme datamængder, som ofte også er komplekse, og de særlige værktøjer og processer, der skal bruges for at kunne håndtere og udnytte dem. Den anden definition fokuserer på anvendelsen af data, hvor tendensen går imod at gøre mange former for processer datadrevne eller i hvert fald dataunderstøttede - altså "data i alting".

Man kan også sige, at den første definition handler om de tekniske forhold vedrørende store mængder data, mens den anden definition drejer sig om den strategiske betydning af at bruge data. Begge dele er relevante at forholde sig til, men i første omgang er det vigtigst at fokusere på de strategiske muligheder for at forstå, forbedre og udvikle virksomhedens forretning ved hjælp af data. Vi anbefaler virksomheder at se lidt bort fra "big" og at kigge nærmere på "data".


Udnyt data

Alle virksomheder skaber data. I de fleste virksomheder skabes og lagres en del data ved hjælp af forskellige IT-systemer, mens andre data kun findes i medarbejdernes eller ledelsens bevidsthed. I alle tilfælde gælder det, at jo mere bevidst virksomheden er om sin indsamling, lagring og tilgængeliggørelse af data, jo bedre kan virksomheden udnytte sine data til at effektivisere, udvikle nye produkter og services samt lægge strategier for fremtiden.

Analyse af data kan give virksomheden indsigt i hvilke processer, som fungerer optimalt, og hvilke som kan forbedres, eller hvor virksomheden tjener eller taber penge, eller hvad kunderne efterspørger i dag - og i morgen.


Vi kan hjælpe

Vi hjælper virksomheder - både helt små og store - med at identificere, hvor og hvordan de kan udnytte data inden for drift, udvikling og strategi. Ethvert dataprojekt bør fokusere på at understøtte forretningen, derfor arbejder vi altid først med strategi og derefter med teknologi. Alt efter virksomhedens behov arbejder vi primært med selve anvendelsen af data eller også med implementering af teknologier til indsamling af data, fx inden for produktion, detailhandel, lager, logistik og transport.


Læs mere om:

Big Data og anvendelse af data i mindre virksomheder  

Big Data Business Academy

Data science - et strategisk værktøj