Biokompatibilitet og analyse af medicinsk udstyr - Sårbandager og sårheling

Topfoto kredit: Ida Clement Thaarup, Postdoc, Københavns Universitet.

Antimikrobielle sårbandager og mikrobiel barriere

Mikrobiel infektion er årsagen til langt de fleste tilfælde af kroniske sår. Ved at reducere mængden af bakterier i sår er det muligt at fremme sårhelingen, og nogle bandager indeholder derfor antimikrobielle stoffer, mens andre sårbandager har en antibakteriel ydre barriere.

Antimikrobielle bandager
For antimikrobielle bandager stiller FDA (U.S. Food and Drug Administration) krav om, at den antimikrobielle effekt af bandagerne skal testes i henhold til AATCC 100.

Bakterier i et sår ligger imidlertid som oftest i en biofilm og er langt sværere at reducere end de frit svømmende (planktoniske) bakterier som testes i metode AATCC 100. Det er derfor en fordel at undersøge effekten af de antibakterielle egenskaber på bakterier, der ligger i en sådan biofilm. Teknologisk Institut har udviklet in vitro-modeller, der gør det muligt at dyrke bakterier, fx Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og Candida albicans, i et kunstigt sår. Se figur 1.

Med den virkelighedstro in vitro-model er det ved at placere sårbandagen på det kunstige sår muligt at kvantificere den antibakterielle effekt. Sårmodellen kan også benyttes til andre produkter, fx produkter til sårvask.

Figur 2: In vitro-sårmodel til test af antibakterielle egenskaber af fx sårbandager og sårskyllevæske. Bakterier kan ses in sårmodellen som lyse kolonier.

Se figur 2 for mikroskopibillede af sårmodel med to arter bakterier. Billedet illustrerer, hvordan de to bakterier, P. aeruginosa (grøn) og S. aureus (gul) danner kolonier i sårmodellen.

Foto kredit: Ida Clement Thaarup, Postdoc, Københavns Universitet.

Figur 3. Mikroskopibillede af sårmodellen. Grønne stavformede kolonier er P. aeruginosa og gule runde kolonier er S. aureus. De to bakterier laver separate kolonier og klumper sig sammen i en biofilm.

Mikrobiel barriere
Sårbandager, som har en antimikrobiel ydre barriere, forhindrer, at mikroorganismer, som bakterier og svampe kan penetrere sårbandagen, hvis bandagen bliver fugtig og snavset. For sårbandager, som har en mikrobiel barriere, har FDA specifikke testkrav, der skal opfyldes for at kunne dokumentere den bakterielle barriere. Teknologisk Institut har udviklet en metode, som opfylder disse krav.

Begge analyser kan udføres på forskellige typer sårbandager, herunder:

• ikke-resorberbar gaze/svamp til ekstern brug
• hydrofile eller vandafvisende sårbandager
• hydrogel til sår og brandsår

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

• Test af antimikrobielle bandager iht.:
  • AATCC 100: Test af antibakteriel finish på tekstilmaterialer
  • ASTM E2149a: Test af antimikrobiel aktivitet under dynamiske forhold
  • Andre relevante metoder
• Test af den antimikrobielle effekt ved hjælp af in-house in vitro-sårmodel
• Effektivitet af produkter til sårvask over for biofilm
• Test af den mikrobielle barriere iht. krav fra FDA
• Hjælp til at udvælge den bedst egnede metode for et specifikt produkt
• Test for biocompatibility iht. ISO 10993:
  ​Kemisk karakterisering af medicinsk udstyr iht iso 10993-18

For mere information om test af effektivitet over for biofilm, se:

• Combating biofilm infections