Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

CareLab Showroom: Udstillings- og demonstrationscenter for sundheds- og velfærdsteknologi

Anders Lyck Fogh-Schultz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 87.

-

CareLab Showroom: Udstillings- og demonstrationscenter for sundheds- og velfærdsteknologi

Lige ved siden af Teknologisk Instituts nye innovationslaboratorium, CareLab Innovation, i Odense finder du CareLab Showroom, der viser, hvad velfærdsteknologien anno 2018 har at byde på.

- Showroomet fungerer som et eksempelgalleri, hvor forskellige teknologier bliver udstillet i en kortere eller længere periode, og som på den måde er med til at illustrere velfærdsteknologiens udvikling og udbredelse i Danmark, siger seniorkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og netværksleder i CareNet.

CareLab Innovation blev indviet i november sidste år med et formål om at styrke udviklingen af ny, dansk velfærdsteknologi og bygge bro mellem virksomhederne og slutbrugerne i velfærdssystemet.

- Showroomet skal være med til at underbygge laboratoriets arbejde. De teknologier, der lige nu er til stede i CareLab Showroom, fortæller hver især en historie om et vigtigt indsatsområde inden for velfærds- og sundhedsteknologi, siger Anders Lyck Fogh-Schultz.

Rækken af eksempler på velfærdsteknologi i showroomet er bred og byder blandet andet på brandslukningsteknologier, intelligente medicinhåndteringssystemer og interaktionsrobotter.

Flere af teknologierne kommer fra virksomhedsmedlemmerne i CareNet, der med CareLab Showroom får et fysisk udstillingsvindue til markedet og aftagerne.

Som et af de første steder i Danmark udstiller CareLab Showroom også hospitalssengen Multicare fra Tjekkiske Linet.

Den højteknologiske seng er hjemtaget fra Sverige af den danske forhandler Alcyon og har blandt andet en indbygget tilt-funktion, som kan assistere sygeplejersken med forskellige rutineopgaver som for eksempel at vende patienten.

- Teknologisk Institut er en anerkendt spiller og samarbejdspartner. Og når man, som jeg, introducerer et nyt produkt på markedet, er det relevant at arbejde sammen med et institut, der er vant til at tænke teknologiprodukter og markedsbehov sammen, siger Maja Gro Lilsig, der er direktør og partner i Alcyon.

En af de andre teknologier, man kan finde i showroomet, er Sarita Pearl, som er et kaldesystem til ældre. Med en indbygget samtalefunktion kan man komme i kontakt med plejere eller pårørende, hvis man er faldet. Teknologien indeholder også et accelerometer, der kan opsamle data om faldsituationer i relation til forebyggelse.

Daniel Lobian, der er salgs- og marketingdirektør hos Sarita CareTech fortæller, at Sarita gerne ville udstille i showroomet, fordi det er vigtigt med et offentligt rum, hvor man kan få lov til at opleve teknologien i praksis.

- Igennem vores samarbejde med Teknologisk Institut har vi blandt andet fået førstehåndsindsigt i både kommuners og andre virksomheders tanker i forhold til ældrepleje og velfærdsteknologi, og ved at vores produkt fysisk er til stede i showroomet, får langt flere mulighed for at se og afprøve teknologien, afslutter han.

CareLab Showroom vil være i løbende udvikling og forandring med nye teknologier til sundheds- og velfærds-domænet. Interesserede i showroomet, både udstillere og besøgende, kan kontakte Anders Lyck Fogh-Schultz fra Teknologisk Institut for indgåelse af nærmere aftaler.