Corporate Social lnnovation - virksomhedsansvar med bundlinje

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 68.

Lystbåde fortøjret i en havn

Corporate Social lnnovation - virksomhedsansvar med bundlinje

Hvis virksomhedens sociale ansvar, corporate social responsibility, er blevet til en rapport, der bliver udarbejdet en gang om året, og som det i øvrigt kun er ganske få medarbejdere, der reelt interesserer sig for, kan koblingen til virksomhedens innovationsarbejde være nøglen til, ikke bare at løfte CSR dagsordenen, men også at få skabt den meningsfulde forretningsmodel, der giver økonomisk overskud. Corporate social innovation (CSI) er netop den tilgang, der ganske vist tager afsæt i CSR, men bygger på alt det vi ved om sund forretning, organisering, innovationsprocesser, medarbejderudvikling og involvering. Både strukturelt, processuelt og teknologisk.

Vi ved, at transformation af en forretning i retning af CSI kan spænde fra at udarbejde en innovationsstrategi, over sammensætning af teams og facilitering af deres innovationsprocesser, til identifikation af samarbejds- og træningsværktøjer, herunder digitale platform, robotteknologiske løsninger m.v.

Samtidig ser vi på et opland af fremtidens medarbejdere og konstaterer, at social bundlinje er en nødvendighed for virksomheder, der også fremover vil kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Vores netværk for virksomheder
Teknologisk Institut, ved center for Idé & Vækst, leder det netværk under SIC, der arbejder med virksomheders engagement i udviklingen af corporate social innovation - siceurope.eu/network/corporate-social-innovation.

Visionen er, kort fortalt, at vise, hvordan man driver en sund forretning, samtidig med at man fx 

  • inkluderer nye typer af medarbejdere i sin virksomhed
  • introducerer ny teknologi til understøttelse af innovation for og med medarbejdere
  • tænker bæredygtighed ind i sine forretningsmodeller.

Vi er altid interesserede i at høre fra visionære virksomheder, som vil være med til at løfte blikket fra CSR-rapporter og gå forrest i en innovativ og forretningsmæssigt bæredygtig tilgang til corporate social innovation.

En gruppe mennesker forsamlet 

Vi bidrager aktivt til at få flygtninge i gang på arbejdsmarkedet. Læs her om initiativet 'Give a Job' i Norge, der skaber et fælles mødested for flygtninge og virksomheder med sigte på meningsfuld inklusion.

Larver i en glasskål

Mere om CSI - fra en anden vinkel: Med en stadig øget befolkning såvel i Danmark som i resten af verden stiger behovet for at producere føde. Her kan produktion af insekter til fødevarer være en effektiv kilde til mad. Samtidig indeholder insekter mange sunde fedtsyrer, ligesom deres proteiner kan blive en vigtig del af kosten, især for unge mennesker i voksealderen og for ældre mennesker.

Rammen om social innovation i Europa
Social Innovation Community - Horizon 2020 projectSocial Innovation Community (SIC) er et Horizon 2020-finansieret projekt, der drives af et konsortium af ledende europæiske organisationer inden for forskning og udvikling. SIC løber fra februar 2016 til 2019 - siceurope.eu

Organiseret omkring sociale innovationsnetværk bidrager SIC til styrkelse af og interaktion mellem eksisterende initiativer på området social innovation. Ud fra en forudsætning om, at vi har brug for åbne innovationsmetoder til effektivt at løse samfundsmæssige udfordringer, vil SIC i løbet af en treårig periode drive en række aktiviteter, bl.a. med et mål om at støtte offentlige beslutningstagere og andre interessenter i at styrke deres samarbejde med sociale innovatører om løsningen af offentlige udfordringer.