Danfoss leder efter grænseoverskridende teknologi

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Danfoss leder efter grænseoverskridende teknologi

Danmark er et højteknologisk land, men for fortsat at være blandt de mest innovative lande i Europa, skal der kigges ud over de danske grænser.

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi hjælper netop nu Danfoss Drives med at finde og teste velegnede teknologier til automatiseret montage, der virker i virkelige produktionsmiljøer. Det sker med øjnene rettet mod det engelske Manufacturing Technology Centre (MTC), som er blandt de i alt fire europæiske organisationer, der gennem projektet ROBOTT-NET hjælper europæiske virksomheder med deres automationsidéer. Teknologisk Institut, som repræsenterer Danmark i projektet, hjælper her Danfoss med at finde de bedst kvalificerede roboteksperter uden for de danske grænser.

- Vi har en udfordring med, at vi får vores varer leveret i mange forskellige former for emballage, og vi vil meget gerne plukke de varer, der kommer hjem, automatisk. Hvordan det skal foregå og med hvilken teknologi, har vi ikke afgjort endnu, og det er det, vi søger hjælp til at afklare, fortæller Technology Engineer Peter Lund Andersen fra Danfoss Drives.

Danfoss Drives er én af de danske virksomheder, der har ansøgt og fået en såkaldt ”voucher” gennem ROBOTT-NET – et netværk af de ledende teknologiske serviceinstitutter inden for robotteknologi i Europa. Voucheren giver således Danfoss Drives lettere adgang til højteknologiske løsninger og dygtige roboteksperter uden for de danske grænser.

- Vi kan mærke, at der er flere teknologiske serviceinstitutter involveret i det her, i og med at vi lagt en del af vores opgaver over til det engelske MTC, som er specialister inden for mekanisk konstruktion. Her i Odense ved Teknologisk Institut er de bl.a. eksperter i visionteknologi, så den del tager de sig af.

Samarbejdet vil skabe mere vidensdeling på tværs af de europæiske institutioner og virksomheder, samtidig med at virksomhedernes robotteknologiske idéer bliver løst på nye og innovative måder.

- Ved at inddrage MTC's eksperter får vi mulighed for at skabe nye og bedre løsninger. Danfoss Drives får, gennem deres voucher i ROBOTT-NET, del i den synergieffekt, der sker, når vi kombinerer Teknologisk Instituts viden med den viden andre europæiske robotvidenscentre har, fortæller faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og fortsætter.

-  Formålet med ROBOTT-NET er netop at samle og dele sidste nye viden om robotteknologi, der kan forbedre produktionen i de europæiske produktionsvirksomheder. Virksomhederne har selv sendt deres idéer ind til ROBOTT-NET, og herefter er de bedste blevet udvalgt til at modtage gratis rådgivning.

Læs mere om aktiviteterne i ROBOTT-NET på www.robott-net.com eller følg ROBOTT-NET på LinkedIn for at få sidste nyt direkte i dit feed.


ROBOTT-NET er et EU-støttet samarbejde mellem Teknologisk Institut fra Danmark, Fraunhofer IPA fra Tyskland, Manufacturing Technology Centre fra Storbritannien og Tecnalia fra Spanien.