
Data, statistik og kunstig intelligens - Predictive Maintenance og Industry 4.0 i Agroindustrien
Vælg side
Verdens industrier står overfor et teknologisk jordskred sammenligneligt med opfindelsen af dampmotoren og udbredelsen af elektricitet – en bevægelse World Economic Forum kalder Den Fjerde Industrielle Revolution eller Industry 4.0.
Denne gang er udviklingen ikke drevet af kul eller olie, men derimod data, som skal sikre en langt højere grad af automation og intelligent monitorering af produktionsanlæg. Predictive maintenance er et udtryk for sidstnævnte, hvor sensordata fra maskiner i produktionen vha. kunstig intelligens kan bruges til at forudsige sammenbrud før de sker, vurdere hver maskines helbredstilstand, hjælpe med at planlægge vedligehold på den mest effektive måde og give advarsler, hvis produktkvaliteten begynder at afvige fra et acceptabelt niveau. Gevinsten er øget produktivitet og stabilitet samt færre fejl og reducerede udgifter til vedligehold.
Vi kan bl.a. hjælpe din virksomhed med
At analysere din virksomheds produktion og vurdere mulighederne for at bruge predictive maintenance.
At opsætte robuste og skalérbare IT-systemer, der kan håndtere og analysere produktionsdata.
At indsamle og annotere data til udvikling af predictive maintenance modeller.
At implementere, afprøve og udvikle predictive maintenance modeller skræddersyet til jeres specifikke situationer.