
Digitalisering i mindre virksomheder
I Danmark er mere end 9 ud af 10 virksomheder enten en mindre eller mellemstor virksomhed med færre end 100 ansatte. De små og mellemstore virksomheder (SMVer) udgør dermed hovedparten af dansk erhvervsliv. Fælles for mange mindre virksomheder er, at de ikke udnytter det potentiale, der ligger i brugen af digital teknologi og IT, og som kan styrke og videreudvikle deres forretning.
Præsentationsvideo om IBIZ Center
Vi kan hjælpe
Vi hjælper i regi af IBIZ Center små og mellemstore virksomheder med at udnytte digitale teknologier og IT i deres forretningsprocesser for at styrke deres daglige drift, udvikling og konkurrenceevne. Det gør vi ved at tilbyde uvildig og uafhængig information, vejledning, værktøjer og arrangementer særligt tilpasset til små og mellemstore virksomheders behov.
Vi hjælper virksomheder inden for alle brancher, men har særligt fokus på:
- handels- og servicevirksomheder
- produktionsvirksomheder
- transport og logistik
- håndværk og byggeri
Vi tilbyder
IBIZ Center hjælper virksomheder med at vælge og udnytte digitale værktøjer ved at tilbyde uvildig og uafhængig behovs- og potentialeafklaring samt vejledning om valg af de rette løsninger. IBIZ Center tilbyder også information og inspiration særligt målrettet SMVer om den seneste digitale udvikling inden for fx administrations- og logistiksystemer, mobile løsninger, udnyttelse af data, brug af sensorer og cloud computing.
I samarbejde med brancheorganisationer (bl.a. Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel), erhvervsråd og offentlige myndigheder faciliterer IBIZ Center desuden workshops, konferencer og demonstrationer af digitale løsninger i hele landet. IBIZ Center drives i samarbejde mellem Teknologisk Institut, DELTA og Alexandra Instituttet.
Website
E-mail
Følg os på Facebook
http://www.facebook.com/IBIZcenter.dk
Følg os på LinkedIn
http://www.linkedin.com/company/ibiz-center---innovationscenter-for-ebusiness
Følg os på Twitter
Ring til os
+45 72 20 28 20
Mandag – Torsdag kl. 09.00 – 15.00 / Fredag kl. 09.00 – 14.00
Teknologisk Institut
Gregersensvej 5
2630 Taastrup