Droneteknologien får luft under vingerne hos Teknologisk Institut

Mathias  Flindt

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 50.

Robotarm holder drone mens ung mand indstiller den bag et glasbur

Droneteknologien får luft under vingerne hos Teknologisk Institut

Hvem skal flyve fremtidens droner, hvordan skal de styres, hvor lang tid skal de kunne flyve og hvad skal vi i det hele taget bruge droneteknologien til? Disse spørgsmål blev forsøgt besvaret hos UAS Denmarks virksomhedsbesøg hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense.

Her blev 50 nysgerrige deltagere fra brancher og uddannelsesinstitutioner med stærk interesse i droner klogere på bl.a. dronestandarder, sensorteknologier, nye energisystemer, styringssystemer samt nye potentielle anvendelsesmuligheder for droner i landbruget.

Dagen blev afrundet med en rundvisning i Teknologisk Instituts robotinnovationshaller i Odense og efterfølgende netværk blandt deltagere og oplægsholdere.

- Vi forventer at droneteknologien udvikler sig stærkt i de kommende år og kombineret med nye teknologier og domæner, får nye anvendelsesmuligheder hvor kun fantasien sætter grænser. Formålet med gå-hjem-mødet afholdt af UAS Denmark, var at informere bredt om Teknologisk Instituts droneaktiviteter og skabe et netværk med kontakter fra uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter samt slutbrugervirksomheder, fortæller projektleder Thomas Madsen Almdal fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Droneteknologien bliver bedre på tværs af domæner
Droner har i dag begrænset flyvetid på grund af batteriers begrænsede kapacitet. Jan Harry Hales, faglig leder fra Teknologisk Instituts Center for Nano- og Mikroteknologi, gav derfor nogle perspektiver om udviklingen af droners energisystemer og om potentialet for forbedringer.

- Jeg præsenterede mulighederne for at anvende brændselsceller til at forlænge flyvetiden for droner og gav samtidig et indblik i de praktiske overvejelser, man skal gøre sig ved at gå bort fra den traditionelle batteriløsning, fortæller han.

Udover at øse ud af sin viden om brændselsceller og energisystemer fik oplægsholder Jan Harry Hales også nye indsigter med sig hjem.

- Branchen bekræftede, at vi arbejder med de essentielle teknologier og emner, der skal fjerne de nuværende barrierer mod at realisere det enorme potentiale for dronemarkedet. Det er samtidigt en bekræftelse af, at det vi går og laver til dagligt bliver efterspurgt og at Teknologisk Institut står stærkt på droneområdet, fortæller Jan Harry Hales.

Deltagerne blev desuden klogere på, hvordan man ved at udstyre droner med avanceret sensor- og kamerateknologi kan skabe nye anvendelsesmuligheder og arbejdsopgaver for dronerne og deres piloter, bl.a. inden for landbrugsdomænet.

- Landbruget forventes at fortsætte sin drastiske strukturudvikling og teknologisering i løbet af de næste årtier med færre, men større bedrifter, mindre areal under ploven, mere natur og samtidig en mere effektiv fødevareproduktion med mindskede miljøbelastninger, fortæller seniorspecialist Philipp Trénel fra Teknologisk Instituts AgroTech.

En teknologisering der i høj grad spås at involvere droner til indsamling af data fra landmændenes marker og afgrøder.

- Grøn vækst bygger i stor stil på automatisering og teknologisering og det, man kalder ”dataficering”, nemlig at store mængder automatisk genererede data omsættes til nyttig viden og optimale arbejdsprocesser i landbruget, uddyber seniorspecialist Philipp Trénel.

Før dronerne bliver i stand til at indsamle brugbar data, er det nødvendigt at udstyre dem med højteknologiske kamera- og sensorsystemer.

- Vores kamerasystemer kan fx kortlægge afgrøders helbredstilstand, markernes diversitet og tilstand. Med udgangspunkt i de forskellige datasæt, ved landmanden bl.a. hvor meget pesticid, gødning og vand, der er behov for og kan optimere sit udbytte og minimere miljøbelastningen, fortæller visionekspert Michael Nielsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Samtidigt fik deltagerne på gå-hjem-mødet nye indsigter i hvordan dronerne i fremtiden bliver mere selvstændige og skal styres på en helt ny måde.

- Vi arbejder i øjeblikket på et værktøj til arbejdsfordeling, hvor vi kan differentiere mellem de opgaver dronen løser bedst, og de opgaver et menneske gør bedre eller mere effektivt. Konceptet hedder ”Shared Autonomy” og giver mulighed for at implementere droneteknologi, der i samarbejde med mennesker løser opgaver, fortæller droneekspert Mathias Flindt fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og fortsætter:

- Et eksempel på Shared Autonomy, findes i et aktuelt projekt, hvor et landbrug ønsker at benytte droner med henblik på at opdage uregelmæssigheder i marken. I stedet for at landmanden konstant skal se på billeder fra dronen, vil dronen først give landmanden besked, når der er uregelmæssigheder i billedmaterialet. Her er det landmandens opgave at tage stilling til uregelmæssigheden og beslutte om dronen skal flyve nærmere, tage detaljerede billeder af området, eller bare fortsætte på sin planlagte rute. Dermed udnyttes dronens automatiseringsgevinst og landmanden faglige ekspertise effektivt, konkluderer Mathias Flindt.

Teknologisk Institut opruster på droneviden
Teknologisk Institut arbejder målrettet med droneteknologien gennem resultatkontrakten ”Professionelle civile droner”, der har til formål at give danske virksomheder adgang til rådgivning, certificering og standardisering af komponenter, test og afprøvning af nye droneapplikationer samt et indblik i nye teknologiske og forretningsmæssige muligheder sammen med det lovkompleks, som omfatter droner.

Læs mere om Teknologisk Instituts resultatkontrakt på droneområdet her: Professionelle civile droner

Lær mere om UAS Denmark her