Emballagen og forbrugeren
Emballagen har en række vigtige funktioner i relation til forbrugerne. Emballagen skal underbygge salg og markedsføring især i supermarkederne, hvor emballagen ofte er eneste sælger. Så skal emballagen være let at anvende. Det vil sige at emballagen skal være let at åbne og indgå som en naturlig del af kundens anvendelse af produktet.
Emballagen som sælger
Man må ikke undervurdere emballagens betydning for salg og markedsføring. For de fleste dagligvare træffes kundens endelige valg i selve butikken. Ja det lækkert indpakkede produkt vil sammen med andre effekter lokke de almindelige kunder til at købe omkring 50% mere end planlagt. Endnu større betydning har emballagen når kunden træffer det endelige valg – også for produkter, der står på huskesedlen. Ofte skriver kun et generisk valg på huskesedlen fx håndsæbe og træffer det endelige produktvalg inde i butikken. Denne type salg udgør omkring 40% af den samlede omsætning. Så alt i alt så er impulssalget efterhånden oppe på ca. 70-80%. Det er i denne situation at emballagen ofte er eneste sælger.