Emilia Herrik

Emilia  Herrik

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 81.

Billede af konsulenten Emilia

Emilia Herrik

Emilia er uddannet designingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og arbejder med serviceforløb og forretningsudvikling i forhold til coronasituationen. Hun arbejder systematisk, og altid med brugeren i centrum, mod en holistisk løsning der kan tilfredsstille såvel brugere, virksomheder og samfundet.

Emilia benytter sig af Design Thinking-metoder, så hun når det gode resultat hver gang. Hun er desuden vores specialist i nudging og adfærdsdesign og kan med værktøjer herfra løse adfærdsmæssige problemstillinger.  

............................................................

Hvorfor er Teknologisk Institut den ideelle arbejdsplads for dig?

Hos Teknologisk Institut findes der et væld af specialister, som ved alt fra hvordan den optimale overfladebehandling skal være ved plaststøbning til fremdyrkelsen af larver til fødevarer. Alle har for øje at optimere proces og/eller brug, gøre virksomheder, processer eller produkter mere bæredygtige og lette hverdagen for danske virksomheder, borgere og samfundet. Hos Innovation og Digital Transformation er vi specialister i innovation af både produkter og services. Vi sørger for at virksomhederne bliver ført gennem et innovationsforløb, der udnytter deres kompetencer og muligheder og får de bedste resultater frem. Derfor er jeg stolt af at være en del af Teknologisk Institut og sammen med mine søde og energiske kolleger gøre en forskel i det danske erhvervsliv.

Hvad er du særligt optaget af?

Vores kunder er vidt forskellige og kommer med vidt forskellige problematikker. Jeg er særligt optaget af Design Thinking-tilgangen, hvor jeg først lærer kunden og deres problematikker at kende og dernæst lærer deres kunder og deres kunders behov at kende, for til sidst i fællesskab at finde frem til den løsning, der giver bedst mening for alle.

Hvad er du allerbedst til i dit job?

Jeg kan hurtigt sætte mig ind i kundernes problem og bruge mine kompetencer til at løse de problemstillinger, der dukker op. Jeg er god til visuelt at forklare overfor kunden, hvor vi kommer fra, hvor vi er, hvor vi skal hen og hvad resultatet bliver, så vi er sikre på at vi arbejder ud fra en fælles forståelse.

............................................................