Energizer: Musen Alfredo - Musen Alfredo
Formål:
- Fysisk aktivitet
- Vågne op
- Skærpe koncentrationen
- Koordinationstræning
Tid: Ca. 5 minutter
Egner sig bedst til gruppestørrelse: 5-12 personer
Beskrivelse:
- Stil jer i rundkreds.
- Facilitatoren viser sin lille fiktive mus Alfredo, som kan løbe under fødderne fra venstre mod højre, hvis facilitatoren knipser en gang. Det kræver lidt koordination at løfte benene i den rigtige rækkefølge. Facilitatoren demonstrerer, hvordan det skal gøres.
- Efter demonstrationen løber Alfredo under alles fødder hele vejen rundt i cirklen.
- Nu viser facilitatoren, at Alfredo også kan løbe den anden vej. Alfredo løber fra højre mod venstre hele vejen rundt i cirklen.
- Til sidst øges sværhedsgraden. Alfredo løber fra venstre mod højre og tilbage igen og derefter fra venstre mod højre en gang til, hen til den næste i cirklen.
Fif:
- Klap ad Alfredo, hver gang han har løbet cirklen rundt for at få energien op.
- Gør et nummer ud af at mime, at Alfredo er der. Hav ham med i lommen, tag ham op, kæl for ham og giv ham mad.
- Fortæl eventuelt en lille historie om, hvor svært det var at træne Alfredo og om den gang, du fandt ham med hovedet klemt fast i emmentaleren.