Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Få danske virksomheder er rustet til højteknologi

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Robotteknologi

Få danske virksomheder er rustet til højteknologi

Få danske fremstillingsvirksomheder er rustet til at udnytte højteknologiske muligheder.
Derved risikerer de at miste konkurrenceevne, skriver Teknologisk Institut i ny rapport.

Hver tredje danske fremstillingsvirksomhed bruger slet ikke fremtidens avancerede teknologier som fx robotter, 3D metalprint, avanceret digitalisering og avanceret materialeteknologi, og mindre end hver tiende fremstillingsvirksomhed benytter mere end tre, fire eller alle avancerede fremstillingsteknologier. Det viser en rundspørge som Teknologisk Institut har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Derved går de danske fremstillingsvirksomheder glip af muligheder for at forbedre konkurrenceevnen internationalt.

- Der er en bølge af nye og avancerede teknologier på vej, som giver nye muligheder til danske virksomheder. Der er et stort teknologisk potentiale for virksomhederne og vækstpotentiale for samfundet. Men det kan også være en trussel for de virksomheder, som ikke får grebet de nye muligheder i tide, siger direktør Mikkel Agerbæk, Teknologisk Institut.

Avanceret digitalisering
I rapporten Teknologisk bølge skaber muligheder for danske virksomheder har Teknologisk Institut målt på fem indikatorer for brug af avanceret teknologi:  44 procent bruger allerede robotter, 35 procent benytter avanceret materialeteknologi, 17 procent arbejder med avanceret digitalisering i produktionsapparatet, mens seks procent har indført kunstig intelligens og tre procent arbejder med 3D-metalprint.

Blot en enkelt af de adspurgte virksomheder arbejder med alle fem avancerede teknologier. 36 procent arbejder med én af teknologierne, mens 34 procent svarer, at de ikke bruger nogen af de fem teknologier.

Samtidig fremhæver rapporten at hastigheden for teknologiudviklingen – målt i antallet af patentansøgninger – accelererer for de avancerede teknologier. Sammenlignet med for 20 år siden er der udtaget 20 gange så mange globale patenter fra 1.700 til 35.000 patenter.

Nogle mere parate end andre
- Nogle teknologier er mere parate end andre og nogle udviklingsområder kommer måske til at gå hurtigere. For danske virksomheder er udfordringen at følge med. Det giver mange fordele for de virksomheder, der ser mulighederne, og det kan være livsfarligt for de virksomheder, der ignorerer mulighederne. Sandsynligheden taler for, at konkurrenterne måske allerede er i gang, siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Yderligere oplysninger
Seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2704, mail: stys@teknologisk.dk og Direktør Mikkel Agerbæk, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1890, mail: mag@teknologisk.dk.

Teknologierne i undersøgelsen

  • Robotteknologi: 44 %: Bruges til produktion og kvalitetssikring. Fokus er nu bl.a. at kombinere sensor- og visionteknologier til robotter med kunstig intelligens, hænder og supersyn.
  • Avanceret materialeteknologi 35 %: Fra tilpassede og specialiserede overflader til produktionsudstyr til fx sprøjtestøbning til løsning til forgasningsanlæg, katalytiske processor, komponenter til brændselsceller og nye brændstofteknologier.
  • Avanceret digitalisering 17%: Med nye, digitale teknologier er det muligt at opnå store forbedringer i effektiviteten og få helt nye muligheder for udvikling af produkter, services og forretningsmodeller.
  • Kunstig intelligens. 6%: Udgøres af forskellige avancerede teknologier, der kan afkode, analysere og tage selvstændige beslutninger, ved hjælp af fx maskinlæring, neurale netværk og optimerende teknologier. Teknologien bliver mere og mere raffineret og bliver inkorporeret i flere og flere anvendelser.
  • 3D metalprint: 3%: Mulighederne for 3D printning af emner er eksploderet – fra specialiseret produktionsudstyr til egentlig produktion af emner.

Undersøgelsen Teknologisk bølge skaber muligheder for danske virksomheder fra Teknologisk Institut omfatter et repræsentativt udsnit af virksomheder med mere end 10 ansatte og op til 1.000 ansatte. Interviewene med 526 ledere i danske fremstillingsvirksomheder er gennemført med hjælp fra Jysk Analyse A/S i februar 2018.

Undersøgelsen er en del af undersøgelsesrækken Fremtidens teknologier i danske virksomheder. Her har Teknologisk Institut, som er en af Danmarks største teknologirådgivere og udbydere af teknologisk service, taget en temperaturmåling på fremtidens teknologi, som den ser ud i de brancher, der er nøglen til produktion, energiforbrug og byggeri i Danmark.

Læs mere