Forsøgshal samt klimatilpasningslaboratorie

Hanne Kjær Jørgensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 87.

Rørcentrets forsøgshal

Forsøgshal samt klimatilpasningslaboratorie

Rørcentret har en forsøgshal samt et klimatilpasningslaboratorie.

Rørcentrets forsøgshal:
I Rørcentrets forsøgshal kan vi optimere, teste og dokumentere alle nye og eksisterende afløbsprodukter i fuld skala.

Når produkterne er omfattet af en europæisk eller international standard, så tester vi produkterne efter denne standard. Hvis produkterne ikke er omfattet af en Europæisk eller international standard, så beskriver vi funktionskravene til produktet og udvikler en reproducérbar prøvningsmetode, inden vi tester produktet.

Vi har over 30 års erfaring med test, dokumentation og produktudvikling af afløbsprodukter, og vi kan teste afløbskomponenter og/eller samlede hydrauliske løsninger med en vandføring på op til 60 l/s.

Test i laboratoriet gør Rørcentret unikt, da der ikke er andre i vand-og afløbsbranchen , der tilbyder produktudvikling, prøvningsudvikling samt test i fuld skala i et moderne, akkrediteret laboratorium, som er godkendt af DANAK.

Case:

En typisk opgave for forsøgshallen kan være at produktudvikle, teste og dokumentere funktionen af bundfældningstanke/septiktanke.

Læs mere her.

Læs mere om Rørcentrets forsøgshal her.

Klimatilpasningslaboratoriet:
Der er endnu ikke standarder for klimatilpasningsprodukter eller klimatilpasningsløsninger, og det betyder, at det er op til producenter, kommuner og forsyninger at stille krav til, hvad de produkter/løsninger, som de anvender, skal kunne.

Det er vigtigt at kommuner, forsyninger, rådgivere, boligselskaber og virksomheder efterspørger dokumentation for, at de anvendte produkter fungerer. Ellers kan de risikere at bruge større beløb på produkter eller samlede løsninger, der ikke lever op til producenternes løfter.

Dette kan i værste fald betyde, at produkterne ikke virker, og at kommunen / forsyningen / boligselskabet eller virksomhederne får vand i kældrene, selv om de har investeret i en bekostelig klimasikring af bygningerne. Eller at LAR-anlægget ikke har den forventede nedsivningsevne og kapacitet, så regnvandet ikke forsvinder i det tempo, som man havde beregnet og troet, at det ville.

Klimatilpasningslaboratoriet kan udvikle og teste både enkelte klimatilpasningskomponenter samt –samlede løsninger – enten i laboratoriet eller on-site (fx som feltmålinger). Når et produkt eller en løsning testes, beskriver vi funktionskravene til produktet og udvikler en reproducérbar prøvningsmetode, inden vi tester produktet/løsningen. Derefter udarbejdes en prøvningsrapport, der beskriver, hvordan løsningen overholder de opstillede funktionskravenne prøvningsrapport kan eventuelt anvendes til at få  en frivillige godkendelse. (fx VA-godkendelse, som ETA-Danmark står for).

Læs mere om Klimatilpasningslaboratoriet her:

www.klimatilpasningslab.dk

https://www.teknologisk.dk/ydelser/krav-til-klimatilpasningsprodukter/38264