Fra sygehusseng til julehygge hjemme med familien på få sekunder

Tobias Theodorus Perquin

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 71.

Fra sygehusseng til julehygge hjemme med familien på få sekunder

For de fleste danskere betyder Juleaften hygge med familien, men ikke for 14-årige Bjørk Ellegaard, der den 24. december lå i isolation på Rigshospitalet. Hun har leukæmi, og må ikke udsættes for bakterier. Hun kunne derfor heller ikke være med til, hvad der for mange børn og unge er julens højdepunkt, gaveoppakning.

Og dog. I år fik hun - lige som andre unge patienter - mulighed for at være lidt med - gennem virtual reality. Det skriver DR Nyheder.

Projektet er en del af den psykologisk pædagogiske støtte, som Ungdomsmedicinsk Videnscenter tilbyder indlagte unge patienter på Rigshospitalet. De unge får med virtual reality mulighed for at opleve verden uden for hospitalet gennem 360-graders video og dermed føle sig mindre isolerede.

   LÆS OGSÅ: Velfærdsteknologi visualiseret i virtual reality

83-årig gør comeback som kirkesanger
I den anden ende af aldersspektret vender 83-årige Elisabeth Schouenborg, der er ramt af demens, tilbage til Vor Frue Kirke, hvor hun tidligere selv har sunget. Elisabeth besøger gennem virtual reality Vor Frue Kirke fra en stol med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling ved sin side. Skriver DR Nyheder i en anden historie.


- Vi arbejder hos Teknologisk Institut med mange spændende anvendelsesmuligheder i brugen af virtual reality (VR). De fysiske grænser nedbrydes, og mennesker kan - på trods af alderdom, handicaps og sygdom - få magten tilbage og få nye oplevelser og minder – eller genoplive gamle, siger seniorkonsulent Tobias Perquin fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og fortsætter.

- Som vi også tidligere har set med udbredelse af ny teknologi, så er VR-teknologi igangsat og drevet frem af underholdningsindustrien. Vi begynder dog så småt at se nye anvendelsesmuligheder udbredt, og vi ser et væsentligt videre potentiale i anvendelsen på blandt andet sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Vi er hos Teknologisk Institut begejstret for at se danske initiativer med VR, og ser en mulighed for en dansk styrkeposition på området.

   LÆS OGSÅHvordan kan velfærdsteknologi vurderes?

Derfor skal virksomheder lære at tænke i virtual reality
Virtual, mixed og augmented reality er nye begreber, som kan indtænkes i nye løsninger. Velfærdsteknologi er et domæne med et væsentligt udviklings- og udbredelsespotentiale.

- Der er både er behov for at der skabes og afprøves nye løsninger til at løfte kvaliteten i den offentlige produktion og den enkelte bruger, og at der forsat bliver udbredt de løsninger som der er god erfaring for fungerer i praksis, siger seniorkonsulent Tobias Perquin og fortsætter.

- For anvendelse af VR er der både muligheder, når det gælder processer, formidling og egentlige løsninger. Det er oplagt, at en tæt simulering af virkeligheden kan have stor værdi, og ændre måden, hvorpå vi produktudvikler, underviser og træner nye færdigheder. Vi arbejder selv helt konkret på at teste løsningsideer meget tidligt i udviklingsprocessen ved hjælp af VR.

Hvordan ser fremtiden i din kommunes pleje ud?
Velfærdens Innovationsdag 2017 har netop samfundets digitale transformation i fokus, når flere end 1000 af velfærdens frontløbere mødes til Danmarks største konference om velfærdsinnovation den 26. januar 2017. Teknologisk Institut er også til stede. Kom og mød os og få en snak om fremtidens velfærdsteknologi i din kommune.