Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Grundfos tager sine underleverandører med på digitaliseringsrejsen

Palle  Grøndahl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 35 25.

Grundfos tager sine underleverandører med på digitaliseringsrejsen

Digitalisering af produktionen står højt på mange virksomheders agenda. Men for mange især mindre virksomheder kan digitalisering også være et område, det er svært at finde hoved og hale i: Hvilke data skal man samle op? Hvilke systemer skal man bruge? Hvilken del af produktionen skal man starte i? Og har vi de rette kompetencer i virksomheden?

Den type spørgsmål har en stor virksomhed som Grundfos allerede fundet en del svar på gennem sin digitaliseringssatsning.
-

I et klyngeprojekt i regi af MADE faciliteret af Teknologisk Institut har Grundfos delt sine erfaringer og læringer med fem af sine underleverandører, så de også kan blive hjulpet på vej til at blive mere digitale.

- Det er nødvendigt for os at kunne konkurrere fremadrettet, og der bliver det en nødvendighed at kunne bruge digitalisering så meget som muligt. Det er vi helt sikre på, fortæller Lars Vasholt Jørgensen, økonomichef hos Treco, der er en af de virksomheder, som har deltaget i projektet.

For få systemer til opsamling af data
Projektet har haft fokus på at dele viden mellem Grundfos og pumpevirksomhedens underleverandører samt finde områder, såsom ordrebestilling, hvor man gensidigt vil kunne få noget ud af at arbejde tættere sammen om digitale løsninger.
-

Palle Christoffersen, der er konsulent hos Teknologisk Institut, peger på en ting som værende en udfordring for virksomheder, når de skal digitalisere.

- Den første udfordring, de fleste virksomheder møder, er, at de faktisk ikke har ret mange systemer til at opsamle data i, og at de gør det på forskellige måder, siger han og fremhæver samtidig nogle af fordelene ved at øge sin digitalisering:

-  Fordelene ved at øge digitaliseringen i sin produktion, uanset om man er en lille eller stor virksomhed, er eksempelvis øget konkurrenceevne, at kunderne har bedre tilgang til kvalitetsdata, og at dine produktionsmedarbejdere ved mere præcist, hvad de har gang i – hvornår de skal lave hvad, og hvor meget de skal lave af forskellige ting, afslutter han.
-

Virksomhederne, der har været med i projektet, er HIN A/S, Nichro Haardchrom A/S, PRI-DANA Elektronik A/S, Treco og Unika Danmark A/S.

Se mere om klyngeprojektet i ovenstående video.