Her er tre automationstrends, du skal holde øje med i 2020

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Teknologisk Institut peger på automationstrends i 2020

Her er tre automationstrends, du skal holde øje med i 2020

Robotteknologien og automationsbranchen generelt udvikler sig i hastig fart, hvorfor det for mange kan være svært at følge med og bevare det overordnede overblik.

Faglig leder hos Teknologisk Institut Søren Peter Johansen hjælper dig med at være på forkant og giver her sine tre bud, på hvilke tre automationstrends vi skal holde øje med i det nye år.

1. Lavere omkostninger
Robotter, sensorer og griberteknologier bliver ikke billigere, men de kan mere, de er nemmere at anvende og ikke mindst nemmere at integrere. Dvs. at den tid der anvendes på opsætning, integration, igangsættelse og service bliver mindre og summen af omkostninger derfor mindre.

- En lavere totalomkostning vil gøre det mere interessant for virksomheder at investere i nye teknologier, mener Søren Peter Johansen.

2. Kunstig intelligens
Kunstig intelligens bliver en del af vores arbejdsdag. De beslutningsstøtte-værktøjer, som mennesker anvender, vil blive udbygget. For maskiner og robotter indbygges kunstig intelligens som f.eks. machine learning, hvor maskiner forbedrer sig ved at lære af sine fejl, eller som deep learning, hvor robotterne lærer at genkende lyde og tale samt billedmønstre vha. kvalificerede input fra mennesker.

- Man kan nærmest kalde det sidemandsoplæring af robotter, supplerer Søren Peter Johansen.

3. Alternative løsninger
Fuldautomatiske teknologier er hjælpsomme, men sjældent fleksible. Fleksibiliteten tilgodeses til gengæld med f.eks. exoskeletter, der er kunstige arme og ben, som kan støtte kroppen. De avancerede versioner er motoriserede og tilfører ekstra styrke til menneskers bevægelser.

Anvendelsen er kun begrænset af fantasien. Således kan exoskeletter allerede nu anvendes af medarbejdere i industrien, i byggebranchen samt i sundhedssektoren. Derudover er der muligheder for mennesker med svækkede muskler.

- Exoskeletter kombinerer menneskers fleksibilitet med maskines styrke og udholdenhed, og vil kunne udfylde behovet for maskinassistance, hvor mennesker er for svage eller bliver nedslidt og robotter er for dyre, afslutter Søren Peter Johansen.

Står du overfor nye automationstiltag i 2020? Så tag Teknologisk Instituts robot- og automationsspecialister med på råd. Få et overblik over vores kompetencer her.