
HybridGriber - Scenarier
HybridGriberen er ideel til fremstillingsindustrien. Samtidigt er den parat til at blive brugt i madsektoren samt indenfor pleje, omsorg og serviceanvendelse i velfærdssektoren.
85 % af alle processer i den europæiske fremstillingsindustri er endnu ikke automatiseret (jf. Manufuture). Håndteringen af fysiske objekter er en signifikant del af disse processer. Samtidigt resulterer disse håndteringsprocesser i store problemer med vedvarende, ensformigt arbejde, som resulterer i nedslidte arbejdere. Derfor er behovet for automatisering meget stort.
Hidtil har de nuværende automation- og robotleverandørers løsninger ikke været tilstrækkelige til at automatisere disse processer. Primært fordi markedet for gribere mangler tilstrækkelig fleksibilitet, lave priser, kundetilpasning og robuste gribere, som kan matche kompleksiteten af disse håndteringsprocesser.
Oftest er gribere emnetilpassede. Det vil sige, at griberen er designet til kun at håndtere specifikke emner. Vil man have større fleksibilitet bliver prisen markant højere for griberen.
Først med HybridGriberen, er der er kommet en god rentabel løsning på fleksibilitet og omstillingsevne. Og inspirationen kommer fra den menneskelige hånd. Et menneskes hånd har 32 forskellige grebsmuligheder, men kun 10 bliver anvendt i dagligdagen. Langt de fleste grebstyper har kun behov for tommel-, pege- og langefingeren.
Ligesom den menneskelige hånd kan HybridGriber tilpasse sig emnets form for at få et bedre greb. Gummibelægningen giver et nænsomt tryk, som sikrer, at emnet ikke tager skade, da kraftfordelingen ændrer natur i grebet. Emnet er med til at definere konturen på griberens fingre, præcis som menneskets hånd.
Placeres eksisterende gribere på en kompleksitetsskala fra 1 til 5, hvor 1 er gribere til de simpleste håndteringsprocesser, og 5 er gribere til forskning i komplekse håndteringer, ligger de eksisterende gribere i kategorierne 1-2½. HybridGriberen udfylde det hul i markedet, som dækker kategorierne 2½-4.
Skala
___1__________ 2______3___________ 4______5____________
10.000 kr. 30.000 kr. 50.000 - 75.000 kr. 400.000 – 700.000 kr.