Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Hygiejnisk Design – rådgivning om besparelser og optimering af udstyr

Lene Birkelund Glud

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 59.

Cleaning process

Hygiejnisk Design – rådgivning om besparelser og optimering af udstyr

Hygiejnisk produktion af fødevarer kræver et rent produktionsmiljø. For at opnå dette resultat er det vigtigt, at alle overflader og udstyr er designet på en måde der gør dem mulige at gøre rent. Dette er ikke altid en enkel opgave.

Ved udvikling af nyt udstyr prioriteres funktionaliteten og operatørens sikkerhed normalt i design- og konstruktionsfasen, mens rengøringsvenlighed sjældent giver anledning til bekymring hos udstyrsproducenten.

Vi mener, at overvejelser vedrørende hygiejnisk design altid bør være rutine ved udvikling af udstyr, der har kontakt til fødevarer. Hvis der rettes fokus på rengøringsvenlighed og rengøringstilgængelighed under udviklings- og designfaserne, vil dette tema blive naturligt integreret i det endelige udstyr. Ændringer af et færdigt produkt eller udstyr, med henblik på øget hygiejne er naturligvis muligt, men ikke optimalt, og betragtes tit som en ekstra og unødig omkostning. Hygiejnisk design i hele udviklingskæden mindsker fødevaresikkerhedsmæssige risici i slutproduktet og sparer tid under rengøring.

Invester derfor i vores rådgivning om 'Hygiejnisk design af udstyr’ og få følgende fordele:

  1. Uvildig ekspertvurdering af dine færdige prototyper eller prototypetegninger og forslag til modifikationer der gør designet mere hygiejnisk og rengøringsvenligt
  2. Professional gennemgang og vurdering af overfladens ruhed, materialevalg og designfunktioner
  3. Vejledning i henhold til gældende lovgivning og retningslinjer på området
  4. Spar tid og penge ved at undgå re-design af udstyret eller komponenten og undgå efterfølgende modifikationer
  5. Opnå konkurrencefordele ved at hjælpe fødevareproducenten med at spare tid og penge på rengøringsprocedurer
  6. Skræddersyede eller ad hoc kurser med fokus på optimal hygiejnisk design af udstyr inklusive rådgivning om optimal rengøringsvenlighed

Case om maskinudvikling og hygiejnisk forbedring af design

For at forbedre alsidighed og rengøringsvenlighed af en maskine var der behov for re-design af en specifik komponent. Udstyrsleverandøren konstruerede og producerede den første prototype og DMRI blev derefter inddraget i processen. DMRI’s rolle bestod i at samarbejde med design-ingeniøren, identificere forbedringsområder og lave konkrete forslag til hygiejniske forbedringer af designet. I dette tilfælde blev DMRI-konsulenten inviteret på ad hoc basis til at levere input, når det var nødvendigt. De efterfølgende nye prototyper blevet gennemgået af DMRI for at sikre, at det nye design ikke vil skabe nye uforudsete hygiejniske udfordringer.

Indhold i DMRI’s ydelse om hygiejnisk design

  • Input til og evaluering af nyt design af udstyr set ud fra et hygiejnisk perspektiv
  • Ekspertvurdering af dine prototyper, komponenter eller endeligt udstyr
  • Støtte til vurdering af hygiejne risikoområder
  • Støtte og vejledning om installation, flow og integration af nyt udstyr
  • Evaluering og vejledning af eksisterende produktionslinjer inden for hygiejnisk design, rengøringsvenlighed og produktionsindretning