Indeklima - Termisk komfort

Thomas  Witterseh

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 11.

Temperatur - Indeklima

Indeklima - Termisk komfort

For høj temperatur, for lav temperatur eller følelsen af træk er afgørende for din oplevelse af indeklimaet. Termisk komfort handler netop om, hvordan temperaturen opleves i indeklimaet.

Uhensigtsmæssig temperatur kan give gener i form af f.eks. hovedpine og koncentrationsbesvær og kan medføre nedsat arbejdseffektivitet. Samtidig har forhøjet temperatur en tendens til at forværre gener, der skyldes andre faktorer i indeklimaet, fx dårlig luftkvalitet.

Lufttemperaturen har væsentlig betydning for termisk komfort, men overfladernes temperatur har også stor indflydelse. Hvis du eksempelvis sidder tæt på en kold vinduesflade, kan du opleve træk, eller et varmt loft kan give ubehagelig varmestråling.

På Teknologisk Institut tager vi udgangspunkt i både det tekniske og menneskelige perspektiv, når vi arbejder med termisk indeklima. Luftens bevægelser samt bygningens udformning, installationer og styringsstrategi er tekniske forhold, der er afgørende for den termiske komfort. Mennesker oplever alle temperaturen forskelligt som en kombination af en lang række faktorer, hvor beklædning, aktivitetsniveau og personlige præferencer er betydende.  Vores arbejde kan fokusere på at dokumentere de faktiske forhold og/eller udarbejde løsningsforslag alt efter behov.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

  • Kortlægning af temperaturforholdene og brugernes indeklimaoplevelse
  • Måling af lufthastighed og kortlægning af luftbevægelser og trækgener
  • Gennemgang af og fejlsøgning på de enkelte bygningskomponenter, installationer og styringsstrategier.
  • Analyse af bygningens eller enkelte rums samlede varmebalance og design - herunder analyse af den interne varmebelastning fra personer og udstyr, klimaskærmens kvalitet, ydeevne af køle- og varmeinstallationer.
  • Rådgivning eller udarbejdelse af løsningsstrategi for at afhjælpe temperaturproblemer