Indgå partnerskab med de rigtige i udviklingen af velfærdsteknologi

Katarina  Deylami

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 87.

Indgå partnerskab med de rigtige i udviklingen af velfærdsteknologi

Få tre gode råd til at sammensætte et stærkt konsortium og køre en god proces, så man som virksomhed står med et kvalificeret produkt, der er med helt fremme i kapløbet om at vinde EU-udbud.

Danske virksomheder på området for sundhed- og velfærdsteknologi konkurrerer mod de dygtigste europæiske virksomheder i kampen om at vinde diverse EU-udbud. Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har i regi af Welfare Tech – Innovationsnetværk for Sundhed- og Velfærdsteknologi sammen med to virksomheder og Syddansk Universitet undersøgt, hvordan man skaber gunstige vilkår og et godt samarbejde i udbudsprocesser, så danske virksomheder kan være med helt i front.

- Vi har kørt et caseforløb, hvor formålet har været at generere viden om selve processen med at samarbejde omkring EU-udbud. Det gælder både det at sammensætte det rigtige konsortium, kvalificere den løsning, der skal udvikles, og sammensætte det bedste projektforløb, fortæller konsulent Katarina Deylami fra Teknologisk Institut, og uddyber.

- Udbuddene stiller ofte krav til, at teknologien skal kunne lidt af det hele og ramme en bred målgruppe. Det stiller store krav til virksomhederne, som ofte ikke kan løfte en sådan opgave helt alene. Vi ser derfor mange fordele i og gode eksempler på virksomheder, der er gået sammen i konsortier med andre virksomheder, universiteter, GTS-institutter samt andre vidensleverandører. De kommer ofte ud på den anden side med en meget stærkere løsning, end de virksomheder der går selv. Men det kan være en svær proces at kaste sig ud i for de virksomheder, der ikke har prøvet det før.

Caseforløbet har bestået af to workshops, hvor virksomhederne har medbragt deres gode idé. Partnerkredsen har sammen set på processen med at finde nye partnere, idégenere på idé og projekt op imod angivet behov samt set på mulighederne for sammensætningen af forskellige projektforløb.

Caseforløbet har resulteret i nedenstående tre fokuspunkter/gode råd for en god udbudsproces, som skal overvejes, når man som virksomhed vil indgå partnerskab med andre aktører omkring et EU-udbud.*

1.  Skab overblik over kompetencer. Vær ærlige omkring jeres styrker og svagheder - hvilke kompetencer besidder I allerede, og hvilke skal hentes ind for at styrke konsortiet? I kan ikke være verdensmester i alt. Når I har identificeret de kompetencer, I står stærkt på, og de kompetencer I søger, så gå efter at rekruttere eksperter eller specialister til jeres projektgruppe - om end det er en supplerende virksomhed, et universitet, et GTS-institut eller en slutbrugerorganisation. Er der tale om et EU-udbud fra aktører i flere lande, kan det være en fordel at inkludere partnere fra de andre lande også. De kender formentlig målgruppen i det pågældende land bedre end jer.

2. Invitér alle med om bordet. I har nok allerede en produktidé, inden I rekrutterer partnere til jeres konsortium. Men vær åben og inkluder alle i processen om at idégenerere på løsningen. I har alle hver jeres ekspertiser, og kan hver især byde ind med perspektiver, de andre slet ikke havde tænkt på.

3. Hold fokus på målgruppe og kravspecifikation. Når alle partnere mødes omkring bordet, lader man sig også hurtigt rive med. Husk at holde fokus på udbuddets målgruppe og kravspecifikation hele vejen igennem, og lad det styre jeres proces med idégenerering, konceptudvikling og design.

Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi samler førende danske kompetencer inden for sundhed og velfærdsteknologi i et nationalt netværk, som styrker udvikling, kommerciel udnyttelse og eksport af dansk sundheds- og velfærdsteknologi.