Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Farvel til Innovationsnetværket for Produktion, goddag til fremtiden

Sine Kølvraa Bach

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 00.

På billedet ser du en orange robotarm

Farvel til Innovationsnetværket for Produktion, goddag til fremtiden

Innovationsnetværket for Produktion (Inno-Pro) ophører ved årsskiftet og afsluttes med en gratis konference d. 6. december med oplæg om, hvilke teknologier, tilgange og metoder, danske produktionsvirksomheder kan få gavn af i fremtiden.


Innovationsnetværket for Produktion har siden 2014 bidraget til forbedringen af danske virksomheders konkurrenceevne ved at gøre den nyeste viden om avanceret produktion tilgængelig for danske produktionsvirksomheder med højværdiproduktion.

Inno-Pros projektperiode udløber den 31. december 2018, og i den anledning afholdes en afsluttende konference under temaet ”Fremtidens produktionsvirksomhed”, hvor deltageren kan blive opdateret på, hvilke teknologier, metoder, tilgange og faldgruber, man skal være opmærksom på i fremtiden som produktionsvirksomhed. Inno-Pro har eksisteret siden 2014 med base hos Center for Defence, Space & Security (CenSec) i Karup.


Konferencen afholdes på Teknologisk Institut i Aarhus, der er en af partnerne i Inno-Pro. De resterende er, udover CenSec, Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet, DTU Space og FORCE Technology. 
Partnerne har hver især haft ansvar for udviklings- og innovationsprojekter i forbindelse med Inno-Pros aktiviteter, og erfaringerne fra disse projekter vil indgå i dagens oplæg.


Konferencen har fokus på bl.a. 3D-print i metal og her er Erick Thürmer, CEO i Thürmer Tools og medlem af regeringens Disruptionråd en af oplægsholderne. I anden del af konferencen deles deltagerne op i tre spor, hvoraf det ene har fokus på forenkling og modularisering. Her er konsulent Troels Behrenthz Andersen fra Teknologisk Institut oplægsholder:

 - Den her konference er interessant, fordi den samler al den nyeste viden om, hvordan produktionsvirksomheder kommer til at skulle arbejde og fungere i fremtiden.  Jeg skal selv holde oplæg om bl.a. Upgradia, som repræsenterer en fremsynet måde at tænke forretningsmodeller på, og herefter faciliterer jeg en workshop, hvor deltagerne kan finde frem til en forretningsmodel, der kan give deres virksomhed nye muligheder, siger Troels, der til dagligt er en del af innovationsteamet i Center for Idé & Vækst på Teknologisk Institut.

Selvom Inno-Pros projektperiode nu slutter, vil det fortsætte i en ny form og under betegnelsen Inno-Sec. Formålet med Inno-Sec (Innovationsnetværket for Sikkerhed) er at gøre sikkerhed til en dansk styrkeposition og en forretningsmæssig fordel for danske virksomheder. 

- I CenSec glæder vi os til at kunne fortsætte det gode arbejde, der er sat i gang i Inno-Pro, i regi af Inno-Sec. Inno-Sec vil medvirke til at etablere løsningsorienterede videns- og udviklingssamarbejder mellem samfundets parter og give en unik mulighed for, at Danmark, gennem bl.a. de danske højteknologi-virksomheder, kan blive en væsentlig aktør, når det gælder områderne defence, space og security, siger projektleder i CenSec/Inno-Pro Anders Laustsen.

Konferencen afholdes i Konferencesalen på Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C torsdag d. 6. december kl. 8.30-16.00.