.jpg)
Innovationsnetværket for Produktion
Innovationsnetværket stoppede pr. 31/12-2018. Aktiviteterne fortsætter i Innovationsnetværket Inno-Sec. Læs mere om Inno-Sec her.
Hvad er projektets formål og fokus?
Formålet med Innovationsnetværket for Produktion (Inno-Pro) er at bygge bro mellem produktionsvirksomheder med højværdiproduktion og videninstitutioner med henblik på at forbedre Danmarks konkurrenceevne.
Inno-Pro har kompetencer og internationale netværk inden for en række fagområder med særlig relevans for produktionsvirksomheder:
- Sikkerhed og risikostyring
- Kvalitetsstyring
- Human Factor
- Teknologi og processer
- Forretningsmodeller
Kompetencerne er funderet i danske styrkepositioner med ekstraordinært høje kvalitets- og managementkrav, fx rum-, forsvars- og jernbaneteknologi.
Innovationsnetværket for Produktion er kendetegnet ved, at aktiviteterne tager udgangspunkt i konkrete forretningsmuligheder kombineret med en holistisk, tværfaglig tilgang til innovation.
Hvad får I ud af det som virksomhed?
Som virksomhed får I ny viden og værktøjer til at drive konkurrencen i retning af høj-kvalitetsproduktion gennem deltagelse i konkrete innovationsaktiviteter.
Hvilke aktiviteter tilbyder projektet?
Inno-Pro finansierer og udvikler et antal konkrete projekter i årrækken 2014-2018. Eksempler på temaer for disse projekter omfatter ”mass customization”, ”nulfejlsproduktion” og ”Upgradia”.
Teknologisk Institut var ansvarlig for projektet Upgradia. Her var formålet at udskifte den gamle forretningsmodel - hvor virksomheder planlægger deres produktsortiment med forældelse og udskiftning af produkter - med en ny forretningsmodel, hvor virksomheder planlægger deres produktsortiment efter løbende opgradering af deres produkter. På den måde kan virksomheder tjene penge, mens et produkt er i brug, miljøet spares for en masse affald, og brugerne har hele tiden den nyeste teknologi til en brøkdel af, hvad prisen tidligere var. Upgradia-projektet fokuserede på udvikling af upgradia-baserede forretningsmodeller for virksomheder, og senere på udvikling af en større værktøjskasse til brug i virksomheder.
Hvad er Teknologisk Instituts rolle i projektet?
Teknologisk Institut bidrog i innovationsnetværkets styregruppe som skabere af projektideer og som hovedansvarlige på Upgradia-projektet.
Yderligere information