Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Intelligent sous vide-udstyr giver mere sikre fødevarer

Annemarie  Gunvig

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 38.

Torben Banke Burger

Intelligent sous vide-udstyr giver mere sikre fødevarer

Ny automatisk sikkerhedsberegner til sous vide-tilberedning giver bedre fødevaresikkerhed og mindre madspild i industri- og restaurantkøkkener.

BIPA Gastro har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet nyt software, der automatisk beregner om sous vide-processen giver sikre produkter ved tilberedning af mange forskellige typer fødevarer.

Sikkerhedsberegneren er implementeret i sous vide-kar og Teknologisk Institut har valideret den med tilfredsstillende resultat. Denne intelligente funktion gør arbejdet med dokumentation af fødevaresikkerhed lettere for brugerne af sous vide-karret.

Projektet er medfinansieret af Innovationsfonden under Innobooster-ordningen. Her støtter Innovationsfonden udviklingsprocesser, drevet af små og mellemstore virksomheder.

Nøje temperaturstyring
Sous vide-tilberedning er en teknik, hvor fødevarer tilberedes i vakuumposer, nedsænket i vand. Ofte tilberedes fødevarerne ved lavere temperaturer end man kender fra almindelig ovnstegning, og derfor kræver det særlig overvågning af tilberedningen når fødevaresikkerheden skal dokumenteres.

- Den nøje temperaturstyring under sous vide-processen sikrer perfekt tilberedning af fødevarer som fx bøffer og andet kød, der kan blive mere mørt og samtidig beholde saftigheden. Men fordi fødevaren i mange tilfælde ikke opvarmes til 75°C, hvor de fleste bakterier dør hurtigt, er det vigtigt, at man ved hvor lang tilberedningstiden skal være for at sikre, at bakterier uskadeliggøres - noget personalet normalt ikke er uddannet til, siger seniorprojektleder Annemarie Gunvig, Teknologisk Institut.

Sous Vide display

Logger oplysninger i realtid
BIPA Gastro har implementeret den ny sikkerhedsberegner og udviklet et intelligent sous vide-kar, der optimerer sous vide-processen. Karret er udstyret med sensorer, som automatisk og i realtid logger oplysninger fra processen i en datasky. Processen bliver dermed løbende overvåget og tilpasset under produktionen af fødevarerne, så man sikrer, at produktionen opnår højest mulige niveau af fødevaresikkerhed.

Ud over at beregne og dokumentere fødevaresikkerheden, afleverer systemet en batchrapport der indeholder relevante informationer omkring fx opvarmning- og nedkølingstid. Man risikerer dermed ikke at få et produkt, som efterfølgende skal kasseres. Derved undgås også madspild.

Ønsker du mere viden om, hvordan dine idéer kan blive ført ud i livet i samarbejde med Teknologisk Institut, kan du kontakte seniorprojektleder i fødevaresikkerhed Annemarie Gunvig, mail: agg@teknologisk.dk  eller seniorprojektleder i kødteknologi Mari Ann Tørngren, mail: matn@teknologisk.dk.

For yderligere oplysninger vedrørende det intelligente sous vide-kar: