Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Intelligent tomatplukker og skruerobotter: Besøg Teknologisk Institut på hi-messen 2019

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Teknologisk Institut på hi

Intelligent tomatplukker og skruerobotter: Besøg Teknologisk Institut på hi-messen 2019

Når hi-messen 2019 løber af stablen den 1.-3. oktober, er Teknologisk Institut stærkt repræsenteret med spændende robotteknologi - alt fra skruerobotter og avanceret vision-teknologi vil være at finde på stand 9148 i hal L.

Hi-messen 2019 bliver et oplevelsesunivers af teknologi og viden, og Teknologisk Instituts robotstande bliver ingen undtagelse.

To skruerobotter
Du kan blandt andet opleve to typer af robotter, som begge er fokuseret på skrueprocesser. Robotcellerne demonstrerer, hvordan man kan udføre skrueprocesser på vidt forskellige måder.

Den ene robotcelle er fra det europæiske projekt ROBOTT-NET med blandt andre aktuatorvirksomheden Linak. Uden ret meget avanceret hardware kan brugeren selv programmere robotcellen.

Målet med robotcellen har været at gøre den så billig og nem som mulig at anvende.

På messen kan du se den seneste demonstrator, der viser, hvordan Linak kan samle sine prisbillige robotløsninger baseret på en standard, elektronisk skruemaskine, som de fleste virksomheder allerede i dag anvender manuelt.

I videoen kan du se en demonstrationscelle, vi har udviklet i ROBOTT-NET-projektet, der skal samle et kit, som indgår i en Linak-aktuator, bestående af en spindel, et lege, nogle skiver og et tandhjul.

Den anden robotløsning er fra projektet RAMPup, der har modulbaseret robotteknologi i fokus, og er ligeledes en demonstrator i projektet RAMS – Robot- og Automations-moduler og Services.

Robotløsningen, som du kan se og afprøve på messen, er modulbaseret og demonstrerer en skrueløsning, der nemt kan justeres af fabriksmedarbejdere. Fabriksmedarbejderen skal blot trykke på et billede på en skærm af de huller, der skal sættes skruer i, hvorefter processen kører - løsningen er altså stort set fuldautomatisk.

Tomatplukkende robot demonstrerer avanceret vision
På messen har du også mulighed for at opleve en af Teknologisk Instituts avancerede, industrielle vision-løsninger til kvalitetskontrol og inspektion.

På messen viser vi et eksempel på, hvordan vi anvender vision og kunstig intelligens i en robot, der skal plukke tomater.

Teknologisk Institut skal sammen med det fynske gartneri Alfred Petersen & Søn, robotintegrator Egatec og belgiske Bogaerts udvikle verdens første intelligente, tomatplukkende maskine, der selv kan bedømme frugternes modenhed, før den klipper klaserne.

Kom forbi til et spændende kig eller en uforpligtende snak
Vi tilbyder specialistviden og ydelser inden for alt fra kollaborative robotter til kunstig intelligens. Så hvis du er interesseret i morgendagens teknologi, eller du bare gerne vil blive klogere på automation generelt, er du velkommen til at kigge forbi Teknologisk Instituts stand.

Du kan se alle løsningerne og møde os på stand 9148 i hal L. Vi glæder os til at se dig.