IoT & Data Democenter - Udnyt IoT, sensorer og data i forretningen

Cathrine  Lippert

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 73.

Teknologisk Instutits IoT & Data democenters forside

IoT & Data Democenter - Udnyt IoT, sensorer og data i forretningen

I november 2017 åbner vi et nyt IoT & Data Democenter på Teknologisk Institut, der har til formål at vise, hvordan bl.a. Internet of Things og Big Data-teknologier kan bruges i jeres virksomhed.

I dag findes der på markedet en hel række teknologier inden for IoT og udnyttelse af data. Men for mange virksomheder er det både vanskeligt at få overblik over de teknologiske muligheder og at tænke mulighederne sammen med forretningsstrategien.

IoT & Data Democenter skal derfor konkret demonstrere relevante teknologier ved hjælp af løsningsinstallationer med forskellige sensorer, internetforbundne devices og software til datahåndtering. Samtidig vil centret tilbyde uvildig rådgivning, workshops og virksomhedsforløb, som klæder virksomheder på til at tænke forretningsstrategi, at identificere potentialer og at afklare behov, så de kan vælge de rette løsninger.


Få inspiration og vejleding til brug af IoT teknologier og dataanvendelse i jeres virksomhed

Vi hjælper virksomheder med at igangsætte og gennemføre digitale omstillingsprocesser, og med IoT & Data Democenter tilføjer vi et vigtigt element af konkret demonstration af teknologierne. Centret bygges op med løsningsinstallationer med sensorer, internetforbundne devices og software til datahåndtering fra en række forskellige teknologileverandører. Som uvildig rådgiver for virksomheder demonstrerer Teknologisk Institut teknologierne og rådgiver om forretningsstrategi, behovsafklaring og valg af løsninger. Efter behov kan fageksperter fra Teknologisk Instituts øvrige områder inddrages.


Hvad kan vi hjælpe jer med?

Med flere forskellige typer af tilbud henvender IoT & Data Democenter sig til virksomheder i alle størrelser og inden for en bred vifte af brancher. Vi tilbyder en række ydelser, som alle er baseret på uvildighed, konkret demonstration af teknologi og forretningsstrategisk fokus:

  • gratis inspirationsevents
  • demonstration af teknologi
  • potentialevurdering
  • democases
  • udarbejdelse af business case
  • udvikling af forretningsmodeller
  • innovationsworkshops
  • strategiudvikling
  • rådgivning om valg af løsning
  • initiering af samarbejde med leverandør

Læs mere

Du kan også læse mere om, hvordan vi ellers arbejder med at inspirere til, rådgive om og understøtte Digital Transformation inden for mange områder.