Kasper Birkeholm Munk

Kasper Birkeholm Munk

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 05.

kasper

Kasper Birkeholm Munk

Kasper er Opfinderrådgivningens kaptajn, og styrer stolt rådgivningen med uudtømmelige mængder af motivation, tillid og passion. De første entrepreneurielle frø blev sået i Kasper i studietiden på CBS og adskillige iværksættereventyr har givet mange gode erfaringer med, hvordan man arbejder kløgtigt med sine gode ideer. Kasper er fynbo med stort F, og udover at dele alle sine iværksættererfaringer, så deler han også meget gerne sin favoritopskrift på brunsviger.

............................................................

Hvorfor er du ansat i Opfinderrådgivningen?

At hjælpe andre mennesker videre med deres ideer er et stort kald for mig. Det har altid interesseret mig, hvordan ideer kan blive til nye værdiskabende løsninger, og hvordan man praktisk og systematisk kan undersøge potentialet i sine ideer. Jeg har i mange år arbejdet med at udvikle og kommercialisere ideer. I den sammenhæng har jeg gjort mig en masse erfaringer, som jeg elsker at dele med andre. Forhåbentligt kan mine erfaringer og indsigter tjene som solidt fundament for andre med gode ideer.

Hvad er du allerbedst til i dit job?

Jeg tror, min positive og ubønhørlige begejstring smitter af og giver dem, jeg hjælper, inspiration og energi til det vedholdende og hårde arbejde det er at skabe gode, værdiskabende ideer.
Med et stålsat fokus på at vende, dreje og eksperimentere med ideer, indtil de virkelig løser relevante problemer på en konkurrencedygtig måde, har jeg været med til at forandre mange ideer i en perspektivrig retning.

Og netop evnen til at se på ideer fra mange perspektiver og stille skarpt på værdiskabelsen er måske det, jeg er allerbedst til.

Hvad skal din arbejdsdag bringe, for at du nærmest løber ud på gangen og råber YES?

Jeg elsker det, jeg laver, og jeg har haft mulighed for at vælge nøjagtig de kolleger, som tegner Opfinderrådgivningen, og som jeg mener har netop de personlige og faglige færdigheder der gør, at de med empati og tillid kan hjælpe danske borgere til at blive værdiskabere. Så hver dag er en stolt YES-dag. Og hvis der er noget, der rykker mere end noget andet, er det når et menneske med en god idé går udenfor sin komfortzone og med aktiv handling og eksperimenter kaster sig åbenhjertigt ud i at forandre sin ide, så den skaber maksimal værdi for slutbrugeren. Intet er federe end den transformation!

............................................................

Opfinderrådgivningen er en del af Idé & Vækst på Teknologisk Institut, der hjælper danskere med at skabe, validere og kommercialisere ideer og opfindelser. - læs mere om Opfinderrådgivningen på Opfind.nu