Klimatilpasning er et hovedtema ved Rørcenterdagene 2017

Ulrik  Hindsberger

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 85.

RC2017 klimatilpasning - Udløber den 13. juli 2017

Klimatilpasning er et hovedtema ved Rørcenterdagene 2017

Foto: Anders Brohus/Ritzau

Rørcenterdagene 2017 afholdes den 14. og 15. juni 2017 i Taastrup og arrangeres af Rørcentret på Teknologisk Institut. Her ventes 4.000 besøgende.

Et af hovedtemaerne for Rørcenterdagene 2017 bliver klimatilpasning af de danske byer og skybrudssikring af bygninger.

Rørcenterdagene består af en gratis udstilling, hvor mere end 100 virksomheder har lejet 150 stande. Virksomhederne har alle tilknytning til vand- og afløbsbranchen og viser de nyeste løsninger og teknologier. Desuden afholdes en række konferencer, som er inddelt i forskellige hovedtemaer omkring afløbssystemer og klimatilpasning

- De senere års mange oversvømmelser gør emnet meget aktuelt, og det er noget som alle i vand- og afløbsbranchen arbejder meget med i disse år, siger centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut.

På Rørcenterdagene præsenteres desuden en masse nyheder om udstyr, materiel, materialer og erfaringer vedrørende nyanlæg og renovering af vand- og afløbssystemer.

Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for vand- og afløbsteknik og opgravningsfri renoverings-metoder til vand- og afløbsanlæg herunder kloakmestre, entreprenører, rådgivere, producenter samt personer, der er ansat i forsyningsselskaber eller i den offentlige administration.

Der forventes ca. 4000 besøgende til udstillingen hvoraf langt de fleste vil være fra virksomheder, forsyninger og kommuner, der arbejder med byernes kloakering og afvanding.

Rørcentret på Teknologisk Institut er sekretariat og har projektledelsen for Vand i Byer, som er et innovationsnetværk, der er bevilget af Styrelsen for Forskning og Uddannelser med fokus på klimatilpasning af danske byer. Vand i Byer har i dag tilknyttet mere end 180 virksomheder, forskningsinstitutioner, forsyningsselskaber og kommuner. Netværket er etableret for at parterne sammen kan finde løsninger på klimaudfordringerne for de danske byer. 

Konferenceprogrammet omfatter de 4 nedenstående forskellige sessioner, og man kan tilmelde sig på www.teknologisk.dk/rcdage.

Overskrift på de 4 sessioner:

  1. A1: Rensning af regnvand
  2. A2: Nyt for kloakmestre og entreprenører
  3. A3: Nye klimatilpasningsprodukter
  4. A4: Havvandstigninger og stormflod

Yderligere oplysninger
Centerchef Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, mobil 7220 2285, mail: uhi@teknologisk.dk.