Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Konference: Fokus på brugeradfærd giver mere intelligente bygninger

Babette Peulicke Slott

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 58.

Trapper inden i FN Byen

Konference: Fokus på brugeradfærd giver mere intelligente bygninger

FN Byen i København har gennemgået et antropologisk eftersyn, for at bygningens bæredygtige potentiale kan realiseres fuldt ud.

Selv om den nybyggede FN Byen i København indeholder noget af det nyeste inden for intelligent klimastyring og energibesparelse, er der potentiale for yderligere energioptimering. Et større fokus på brugeradfærd er afgørende for at udnytte teknologiens muligheder bedst muligt.

- FN Byen er et rigtigt godt byggeri, hvor der fra starten er tænkt i bæredygtighed og energioptimering. Alligevel så vi et performance gap mellem den teoretiske og potentielle energibesparelse og virkeligheden. Det er et typisk fænomen ved såkaldt intelligente bygninger; et højere energiforbrug end forventet, en for kompleks drift og brugerforventninger, der ikke bliver opfyldt, siger energiantropolog Babette Peulicke Slott, Teknologisk Institut.

Læs rapport

Realiseres i virkeligheden

Med FN Byen som case har Energistyrelsen, Teknologisk Institut og FN Byen derfor undersøgt, hvordan potentialet for energieffektiv drift i intelligente bygninger kan realiseres i virkeligheden. Resultatet af undersøgelsen fremlægges ved en konference i FN Byen i midten af januar.

- Vi har fokuseret på sammenhængen mellem brugeradfærd og teknologi, og i den forbindelse har vi undersøgt, hvorfor de intelligente løsninger ikke altid virker efter hensigten. Samtidig har vi udarbejdet en række forslag til, hvordan teknologien, bygningen og de mennesker, der arbejder i FN Byen, fungerer bedre sammen, siger Babette Peulicke Slott.

Konferencen i FN Byen sigter mod at samle forskellige aktører til en fælles refleksion over intelligente bygninger. Diskussionen vil fokusere på intelligente løsninger inden for rammerne af brugeradfærd, og der præsenteres konkrete værktøjer til at skabe bedre sammenhæng mellem bygning og bruger.

Tilmeld



Større fokus på brugerne

- Hvis disse udfordringer skal løses, kræver det større fokus på brugen af bygningen og et paradigmeskift fra hyperkompleks automatisering til få, velvalgte teknologier med stor indflydelse. Balancen mellem brugeradfærd og smarte teknologier er dermed mere afgørende end et smalt fokus på teknologi, siger Babette Peulicke Slott.

Konferencen har en tværfaglig tilgang til temaet og er relevant for et bredt publikum, herunder både dem, der arbejder med designfasen og driftsfasen - bygningsejere, bygherrer, tekniske rådgivere, arkitekter, driftsansvarlige, studerende.

Yderligere oplysninger

Energiantropolog Babette Peulicke Slott, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2458, mail: bpke@teknologisk.dk.

Konferencen afholdes i FN Byen, Marmorvej 51, 2100 København fredag d. 18. januar 2019.