Man skal ikke længere være programmør for at starte en robot op

Karsten Thornø Ahrentsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 39.

Man skal ikke længere være programmør for at starte en robot op

Du angiver dit produkts højde, bredde og placering, og så er robotten i gang. MTC i Storbritannien og Teknologisk Institut har sammen med robotproducent EasyRobotics skabt en løsning, der gør det lettere at programmere deres robotceller.

- Løsningen har gjort, at kompleksiteten forsvinder. Man skal ikke være programmør for at starte en robot op længere. Det gør, at selv produktionsfolk kan komme i gang med at sætte en maskine og en robot op, og få det til at virke, siger CEO Per Lachenmeier fra EasyRobotics.

Løsningen er baseret på Universal Robots+, som bl.a. gør det muligt for leverandører, udviklere og integratorer at koble og køre ekstraudstyr på UR-robotters indbyggede applikation.

- Vi har anvendt Universal Robots udviklingsmiljø - URCaps SDK - til at lave en integreret løsning direkte på robottens styring. Hertil har vi udviklet nogle kundetilpassede menuer til brugere af EasyRobotics' systemer, fortæller konsulent Karsten Thornø Ahrentsen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

- Her er det muligt at definere nye magasintyper og nye produktionsemner for håndteringsrobotten, således at tidsforbrug og kompleksiteten for installation og omstillinger minimeres, tilføjer han.

EasyRobotics arbejder fortsat - med fornyet læring og værktøjer i redskabskassen - på at gøre det lettere at arbejde med robotter i produktionen.

Se ovenstående video og hør CEO Per Lachenmeier fra EasyRobotics fortælle om løsningen.

Projektet er en del af ROBOTT-NET, hvor EasyRobotics har ansøgt og fået en voucher til deres robotidé. Voucheren giver adgang til ca. 400 timers gratis konsulenthjælp fra nogle af de bedste GTS-institutter i Europa.

Se
EasyRobotics' voucher på robott-net.eu, hvor du også kan se de mange andre spændende voucher-projekter.