
Du får via markedsanalyser uvurderlig viden om brancher, markeder og kunder
Ved du nok om dit marked, kunder og brugere? Hvor mange kunder har I – reelt og potentielt? Hvem er kunderne, hvor befinder de sig geografisk, hvad er deres behov, købekraft, hvordan finder du dem, og hvordan finder de din virksomhed? Hvordan ser markedet ud i netop din branche, og hvor bevæger tendenserne sig hen?
Der er mange mulige spørgsmål at stille, og mange svar at få. Svar som kan gøre dig klogere på, hvor du skal hen med din virksomhed, og som kan hjælpe dig med at træffe de rette strategiske beslutninger.
En skræddersyet markedsundersøgelse letter dine beslutninger
Viden om og indsigter i markedet gør det lettere at sælge det rigtige, planlægge salg, investere rigtigt, sætte innovation i gang, målrette markedsføring eller tiltrække finansiering. Viden om markedet er derfor afgørende for, at I, på kortere tid, kan træffe de rigtige beslutninger.
Teknologisk Institut gennemfører skræddersyede markedsundersøgelser og -analyser. Vi kortlægger teknologier, kunder og virksomheder i Danmark eller globalt. Andre kalder det ”business intelligence”. Vi kalder det markedsanalyse, og vi sætter tal og navne på sektorer eller markeder, der ikke før er kortlagt.
Markedsanalyse er relevant, hvis du arbejder med erhvervsfremme
Offentlige erhvervsaktører har løbende brug for at målrette en indsats, udvikle et program eller gennemføre en evaluering. Arbejder du med at træffe beslutninger omkring fremtidige indsatser og programmer, kan en markedsanalyse på udvalgte parametre hjælpe de rette beslutninger godt på vej.
Nogle gange er en markedsanalyse en nødvendighed, da indsatserne ikke altid falder i hak med de officielle virksomhedsinddelinger i branchekoder. Et godt eksempel er droner. Der findes ikke officielle statistikker, hvor man kan slå virksomheder op med interesse i droner, hverken som udviklere eller brugere. Det kan give anledning til en markedsanalyse, der kortlægger situationen. I forbindelse med resultatkontrakten: Professionelle civile droner har vi udviklet videre på vores metoder til markedsanalyser, så de også rummer spirende teknologier. Derfor kan vi nu lave kortlægninger af markeder, som endnu kun har et spinkelt fundament. Kortlægninger, der giver nye indsigter til investorer, virksomheder og lovgivere.
Droneteknologi er som nævnt sådan et nyt og spirende område. Ved brug af snowballing, interviews, databaser og internetsøgning samt omfattende datavask har vi udarbejdet en kortlægning af ”drone-branchen” i Danmark:
Få en markedsundersøgelse, der matcher jeres behov
Vi tager en dialog med dig og andre relevante personer fra din arbejdsplads omkring markedsundersøgelsen, så den er skræddersyet til jeres behov for viden om brancher, markeder og kunder/brugere. Hvor omfattende skal den være, hvilke typer af virksomheder skal findes, hvilke data er interessante osv.
Vi hjælper jer med at blive så specifikke på formålet med analysen som muligt, så I kan bruge den aktivt bagefter. Resultaterne kan leveres som præsentationer, datasæt, dash-boards (BI-system), rapporter eller andet. Det aftaler vi ved opgavens start.
Vil du gerne have en markedsundersøgelse eller kortlægning af en ukendt branche, så kontakt seniorspecialist Stig Yding Sørensen for et uforpligtende tilbud.